Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590
NILS BOSSON 8TURE.
«De vil da forlade os, netop som Glæden byder Deres
gode Ven sit fulde Bæger?»
«Det er for Venskabet jeg forlader Glæden!» svarede Nils,
ogsaa han var bestemt og alvorlig. Han tilføiede med Blikket
fæstet paa Kongen: «Var det andre Tider, saa mener jeg, at
De selv, Kong Karl, skulde ville følge mig paa denne Reise.
Den gamle Ridder er vel værd en Messe for sin Sjælero!»
Kongen førte Hovedet sagte frem og tilbage og sagde om
en Stund:
«Saa reis med Gud, Nils . . . kanske, kanske rækker jeg
dig nu Haanden for sidste Gang!»
Blikket var saa forskende og dybt, men Nils misforstod
fuldstændig Betydningen af Kongens Ord. Thi Kongen vilde
prøve ham. Laa der Sandhed i den tvetydige Anklage mod
Ridderen saa var det klart, at han vilde give en anden i Opdrag at
udføre sine Hverv nede i Landet for selv at kunne forblive
hos Kongen og der vaage over sine Fordele. Ak, den arme
Konge, der endnu ikke paa Gravens Rand havde lært helt at
kjende denne Mand, hos hvem aldrig en egennyttig Tanke
var opstaaet!
Ridderen greb Kongens Haand og svarede:
■ Det forbyde Gud, Konge ... De har endnu meget
ugjort i Riget! Jeg haaber forvist, at jeg atter skal se Dem,
og at der paa Deres Livsdag vil følge en Aften, der skal
blive roligere end Begyndelsen af dette Aar!»
Saa gik Nils Sture.
Kongen stod længe stille og hensunken i Tanker. Han
var øiensynlig ude af Stande til at afgjøre, hvad der var sandt
eller falskt i denne Sag. Det gamle Vankelmod hang igjen i
Sjælen, Svagheden var den samme som fordum, skjønt Panden
var furet og Issen hvid til Høsten. Hvordan hans Tanker end
bevægede sig, hvormeget han end søgte at greie ud den
indviklede Hæspe, saa stod dog Sten for ham som den, der var
storlig forurettet, og skjønt Nils var ham kjær, saa kunde han
dog ikke fritage ham for den Bebreidelse, at han her handlede
•efter en dybt anlangt Plan. Men selv under denne Forudsæt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
