Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„konqen han førur jomfru 80lfacbr hjem" 595
Sten Sture gik stille ud af Værelset, men Kansleren
forblev derinde, idet han var optaget henne ved Vinduet med
at tillave Medicin for sin kongelige Herre. Den første
fortsatte sin Gang gjennem Svendesalen og Ridderloftet til
Høien-loftsbroen, hvor han standsede og blev gaaende i dybe Tanker
frem og tilbage.
Tunge Skridt hørtes i Loftsbrotrappen, men Ridderen
lagde ikke Mærke dertil, førend han vendte sig om, og nu
fik han se en Olding med Sølvhvide Lokker staa foran ham.
Han bar den sædvanlige Bergmandsdragt, en sid, mørk
Frakke med et bredt Læderbælte omkring Livet og en høi
spids Hat paa Hovedet. Hr. Sten saa paa ham en Stund.
Hans Tanker var saa fordybet i andre Ting og saa fast
fæstet ved andre Personer, at hans Hukommelse for et Øieblik
svigtede ham. Men den gamle smilte, der han saa Ridderens
Aandsfraværelse, og sagde:
«Vel mødt, Hr. Sten, du kjender vel igjen gamle Bengt
Bergmand.»
Det gjorde ogsaa Hr. Sten, og han gik imod Bergmanden,
greb hans Haand og spurgte, hvad hans Ærinde var hos
Kongen.
«Jeg søger Nils Sture», svarede Gubben, «jeg har faaet
i mit Hoved, da Aarene har taget til, og jeg ikke kan vide,
hvad Tid min sidste Stund er inde, jeg har faaet i mit
Hoved, at jeg en Gang skulde bede en Bøn foran den hellige
Kong Eriks Grav i Uppsala og begav mig saa did til
Ers-messen . . . men der fik jeg vide, at vor Høvedsmand var
kommen op fra Kalmar, og saa vilde jeg se ham endnu en Gang
og indbyde ham til min Sønnedatters Bryllup, om det saa
er Guds Vilje, at Riget forundes Fred ved den Tid.»
Gubbens Ord, der aandede blot Fred og det fromme
Hjertes letvundne Lykke, lød saa underlig i Ridderens øre.
Han havde blot øie for den sorte Nat, paa hvis mørke
Firmament Vredens Lynild ridsede sine blodige Runer, og saa
traadte der frem ved Siden deraf en smilende Engel med
gyldne Indhøstninger og Flidens Hammerslag fra det lykkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
