Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596
NILS BOSSON STüP.E.
Folks Hytter. Men er der ikke tilstrækkeligt Lys til at
forvandle Natten til Dag, saa bliver det blot sortere, og saaledes
våredet med Harmen i Hr. Stens Hjerte. Det Lys, der
straalede ham imøde fra den gamles Ord tjente blot til at
fremhæve, ikke til at sprede det mørke, hvori han selv
befandt sig.
«Hr. Nils findes ikke her», sagde han noget kort, «han
er dragen til Västergøtland ...»
«Hm!» mumlede den gamle og saa skarpt paa Ridderen,
«det havde jeg ikke ventet . . . man har fortalt mig, at Kongen
ligger for Døden . . .jeg troede derfor, at vor Høvedsmand
skulde være ved Kongens Side ...»
Hr. Sten tilkjendegav ved en betydningsfuld Bøining med
Hovedet, at det var sandt, hvad der sagdes. Bergmanden
stod stille og syntes at grunde paa noget vigtigt. Tilslut
sagde han, idet han ståk Haanden indenfor Bæltet:
«Men Bud er vel blevet sendt efter Nils Sture, hvis det
forholder sig, som man siger, at Kongen ligger for Døden?»
«Nei!» svarede Hr. Sten, «det er ikke sikkert, at det
bliver Kongens Helsot!»
Et langttrukkent Hm tilgjendegav Oldingens Forundring,
hvorpaa han vendte sig til Siden og saa udover Rækværket
ned paa Borggaarden, hvor en Svend med hurtige Skrigt ilede
mod Trappen til Høienloftsbroen. Bag den store Gubbe kom
snart et Par tindrende øine tilsyne, hvasse som Pilespidse.
«Du her, Sigge?» udbrød Ridderen, der aldeles glemte
den gamle ved Synet af sin Svend.
Sigge gjorde et Tegn og pegede paa Bergmanden. Men
denne havde paa sin Side faaet saa meget at tænke over i
Anledning af Ridderens Ytring, kanhænde endnu mere paa
Grund af den Tone, i hvilken disse Ytringer blev fremførte,
at han glemte baade Ridderen og Svenden og gik mod
Trappen. Hr. Sten saa efter ham, men lod ham gaa, hvorpaa
Sigge gjorde Rede for sin pludselige Optræden paa Slottet.
«Alt gaar sin bedste Gang, Hr. Sten, vær trøstig . . „
jeg har taget mine Forholdsregler og afgaar nu til selve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
