Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»kongen han fører jomfru bolfager hjsm.’
599
fulgte ligesaa hurtigt og søgte at jage bort de første, men den
nøgne Virkelighed stod der lys levende, og det arme
jomfruelige Hjerte sammensnøredes.
«Det er ham», udbrød hun, men havde ikke Kraft til at
bære den forfærdelige Opdagelse.
Hun faldt besvimet i Hr. Stens Arme.
Idetsamme kom en Smaasvend løbende fra Ridderloftet
og tilsagde Ridderen, at Kongen kaldte ham, og at han havde
meget urolig spurgt efter ham gjentagende Gange. Flere
Raadsherrer havde indfundet sig tilligemed Slotshøvedsmanden,
og Kongen ventede nu blot paa Hr. Sten.
Dennes eget Hjerte var nærved at briste under Vægten af
de modstridende Følelser, der fyldte hans Sjæl. Han maatte
dog fremforalt indfinde sig hos Kongen, hvormeget end hans
Hjerte forlangte, at han skulde drage Omsorg for sin Brud.
Han skyndte sig at føre hende til Frueloftet til sin Moder,
og efterat han i Korthed havde fortalt hende, hvad der var
hændt, og bedet hende forsikre Ingeborg om, naar hun kom
til sig selv igjen, at han skulde være hos hende, saasnart
hans Pligt mod Kongen tillod det, begav han sig til denne.
Et Par Knapper i hans Livtrøie var blevne revet op, saa
at den var aaben omkring Halsen, men i dette Øieblik havde
han ikke Tanke for sit ydre Menneske, men traadte ind i
Kongens Værelse, saaledes som han var. Derinde stod
Raads-herrerne med alvorlige Ansigter i en Halvkreds omkring
Kongens Seng. Lidt længere borte befandt Slotshøvedsmanden
sig, lige bag denne Kongens Svendehøvedsmand, den gamle,
tro Klas Lang, men ved Kongens Hovedgjærde stod paa den
ene Side hans Kansler, Nils Ryting, og paa den anden
Erke-diakonen fra Strængnæs, Kort Rogge.
Kongen laa med lukkede Øine, men det dødsblege Ansigt
førte et veltalende Sprog om Jordelivets Forgjængelighed.
Denne Stemme, der var bleven hørt af Tusinder, dette Blik,
der havde bragt Hjerter til at banke af Fryd, af Frygt, af
Had og Vrede, denne Haand, der havde holdt Magtens og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
