Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i st. katHarinas klostErkirkE.
607
derens Tankegang fra Kongens Død til den Virkelighed,
hvorom Gubben vilde tale.
Denne fortsatte:
»Jeg og de andre her, som har fulgt mig, vil sige et Ord
til Dem, mens det er Tid ... Vi vil, o’g hele Dalarne og
Västmanland vil det samme, at du Nils, skal træde i Spidsen
for Riget ...»
Et Glædesglimt lyste i Nils Stures ædle Træk; men der
luede tillige Fromhed, og derfor kunde han med Ro modtage
Skjæbnens Bud, saavel naar det skiftedes i Sort som i gyldne
Farver. Hvad de ærlige Bergmænd her kom frem med, var
noget, der længe havde ligget i hans Tanker. Det var jo
ogsaa fuldstændig i sin Orden, at han, der havde fuldbyrdet
det Værk, at redde Fædrelandet Ira Fiendens Vold, fremdeles
skulde befæste og opretholde det. Selve det Sted, hvor han
befandt sig, ved den grønne Ridders Støv og ved Foden af
hans Skydshelgen, talte med de gamle Mænds Tunge. Han
havde vovet alt, Liv og Gods og Blod, sin private Lykke —
alt for Sveriges Rige, og nu kaldte dette ham til med sin Arm
at værne om den Fred, han havde skjænket det ved sin
Kamp. Havde han da ikke Ret til at glædes, — kunde han
vel et Øieblik være i Tvivl om sit Svar?
Men han tvivlede alligevel.
«Et saa pludseligt Budskab», sagde han, ♦troede jeg ikke,
at Fader Bengt skulde bringe mig.»
«Maatte det være lige saa godt, som det er pludseligt»,
faldt Gubben livlig ind. Thi det skal De vide, at Vinden har
vendt sig, mens De har fulgt deres gamle Ven til St. Karin.
Hr. Sten Sture har modtaget Slottene af Kongens egen Haand,
og møder De ikke i Grinden, saa tager han Dem Riget af
Hænderne.»
♦ Sten Sture!» udbrød Nils, og hans Stemme klang af
en saa dyb Smerte, at det syntes, som om Verden ikke havde
havt en tyngre Sorg at bringe ham end den, der laa i
Bergmandens Ord.
En Stund hengik, uden at han kunde ytre noget, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
