- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 3. Testamentet /
618

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

618

NILS BOSSON 8TURE.

traadte frem til et af Voxlysene, holdt det over Luen og lod
det brænde op, indtil det yderste Hjørne, som han holdt
mellem sine Fingre, faldt flagrende ned paa Stengulvet.

Da han vendte sig om, saa han tvende store, straalende
øine hvile paa sig og følte en Haand gribe sine. Det var
Svante, der ikke kunde skjule sin Beundring for den kjære
Svend, men maatte give den tilkjende. Han sagde dog intet,
men den trohjertede Hollinger læste i hans øine, hvad der
rørte sig i hans Hjerte, og han saa saa overjordisk lykkelig
ud, skjønt Tanken paa Faste bragte hans bistre Træk til at
skifte om i Vemod. . .

Nils Sture greb hans Haand og sagde:
«Maatte i denne Lue alt det Onde, der hidtil har
efterstræbt baade mig og alle dem, der har været mig kjære . . .
maatte den for altid have besværget det onde, saa at vi i Ro
kunde faa leve sammen de Dage, som Herren forunder os
hernede, og siden faa træffes hos ham i Himmerige, hvor
enhver skal dømmes efter Fortjeneste! •

«Amen!» tilføiede den ældste af Munkene ved Kisten. Og
han løftede velsignende sine Hænder over Ridderen, og hans
Omgivelse, hvorpaa han saa op mod det høie og fremsagde
med en høitidelig, halvt syngende Stemme følgende Bøn, der
gjorde et ubeskriveligt Indtryk:

...Mægtige Fader!
Høie Son!

Hellige Himlens Aand!
Jeg beder dig,
som alting har skabt,
os fra Synden
alle at frelse!"

Det sidste Ord var neppe udtalt, førend Kirkedøren atter
aabnedes, og ved Skinnet af tvende Fakler, en paa hver Side,
saa man en Skare bevæonede Svende.

«•Det er torsent, strenge Ridder! Det er forsent! skreg
Gutten fra Bjurum. «Der er de!»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/3/0620.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free