Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i st. katharinas klosterkirke.
619
Alle vendte sig mod Døren, og man saa de to Fakler
nærme sig og bag dem den hele Svendehob med blanke
Hellebarder, medens der fra alle Hjørner og Kroge i Kirken og
bag alle Søiler tiaadte frem, som om de ved et Trylleslag var
stegne op af Jorden, vilde, skjæggede Skikkelser, hvis Spyd
og Øxer glinsede i Lysskinnet lig Skjællene paa en Slange,
naar den bugter sig frem gjennem Søilegangen til den intet
ondt anende Fugls Rede.
Synet af de kongelige Svende baade forvirrede og
beroligede Nils. Den Fare, hvorom Gutten havde talt, svævede
for ham, men den maatte jo staa i Forbindelse med de mange
Stimænd, hvorimod Kongens Svende umulig kunde være komne
i nogen anden Hensigt end at hindre enhver Voldshandling.
Fru Brita havde med begge sire Hænder grebet om hans
Arme, betagen af en Frygt, som hun ikke kunde blive
Herre over.
Den blide Moritz stillede sig ved hendes Side og søgte
med et ømt og bedende Blik at indgive hende Mod. Svante,
der stod ved Siden af Faderen, knyttede Hænderne, og hans
lynende Øine luede af Vrede.
Brodde, Hollinger og Erik førte Hænderne til sine
Svæn.!-hjalter, og Bergmændene saa forstemte, men truende
omkring sig.
Et Spørgsmaal svævede paa Ridderens Læber, der han
stod midt for Svendeskaren, tilsyneladende med Bibehold af
hele sin Ro. Men førend et Ord kom over hans Læber,
traadte den Svend, der bar Sture-Vaabenet, de tre Sjøblade,
broderet paa sin Trøie, frem. Han førte sig med en
Herremands Lader, hvis Magt ingen kunde bestride.
Tæt ved ham stod en Mand i sort Kappe med et Ansigt,
hvis skarpe Træk oplystes af et Par dybtliggende
gjennem-trængende Øine. Nils gjenkjendte strax sin ydmyge
Feltskjærer, Mester Lukas, og skjønt det visselig ikke undgik hans.
Opmærksomhed, at Mandens Holdning nu var en anden, end
da han sidst saa ham i Stockholm, saa kunde han alligevel
ikke andet end bestyrkes i sin Formodning om, at Svendene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
