Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i st. katharinas klosterkirke.
625
«Ganske saaledes, Hollinger Birgersson . . . men nu er
det blot dette lille Papir, jeg vil have, og siden er vi klar...»
Hollinger taug og saa paa sin Herre uden at svare. En
af Stimændene traadte frem og vilde tale. Uden Tvivl var
det hans Hensigt at fortælle, hvad der nylig var hændt, en
Oplysning, der, skjønt den fuldstændig vilde have tilfredsstillet
Gumme med Hensyn til det skjæbnesvangre Papir, dog lidet
vilde have indvirket paa Gangen i det hele eller forandret
noget i den Skjæbne, der i Mordernes Raad var bestemt at
ramme Hr. Nils og hans Mænd.
Men Sigge afbrød al videre Tale i Sagen.
«Her spilder vi unødig Tiden», brølte han, «op Stimænd,
og grib Svenden. Vi faar senere tale sammen, og da skal
jeg nok se, om jeg ikke kan finde Midler til at fremtvinge
baade dette Papir og mere til!»
Hollinger bed Tænderne sammen af retfærdig Vrede, men
et Blik fra hans Herre bragte Stormen i hans Sjæl til at lægge
sig, og han lod uden Modstand de vilde Mænd løre sig tilside.
Nu vendte Sigge sig mod Hr. Nils.
«Nu gjælder det dig, Nils Sture», udbrød han, «jeg har
Kongens Befaling om at tage dig til Fange, Det er rigtigt,
at du finder dig i din Skjæbne, saa undgaar ogsaa jeg at
bryde Kirkens hellige Fred. Men dit Sværd skal du aflevere,
og dine Hænder skal bindes, og siden faar du tage Farvel
med denne Verden . . . Vær dog trøstig, du skal ikke blive
alene paa denne kolde Sti; thi dine Mænd skal følge dig...»
Fru Brita udstødte et hjerteskjærende Skrig og sank om.
ved sin Herres Side, men Gubben Bengt traadte frem mellem
den grusomme Forræder og Hr. Nils. En Hvisken gik
gjennem Morderskaren, man saa en og anden af Svendene hastig
vende sig om, og fra Døren hørtes raske, men kraftige og faste
Skridt af Mænd, der nærmede sig Koret. Det kunde ikke være
andet end Venner af de Sammensvorne; thi tvende kongelige
Svende stod Vagt ved Kirkedøren, og da fæstede ikke de to
Anførere sig det ringeste derved. Sigge følte blot sin Iver
for at faa en Ende paa denne Del af sit Foretagende stige,
Testamentet. 40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
