Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NILS BOSSON STURE.
forat han siden kunde komme til Stockholm og fuldbyrde,
hvad der stod igjen for at vinde det Adelsbrev, som var ham
lovet af Erkebisp Jøns, og hvorom han siden havde faaet
yderligere Løfte at de Herrer, som nu var ifærd med at opretholde
det erkebispelige Værk.
Men pludselig lød en klangfuld, befalende Stemme:
«Grib Forræderen!»
Og den vilde Hob af skjæggede Ansigter veg tilside, og
en høi Ridderskikkelse styrtede frem.
Det var Sten Sture.
Han fik ingen Ro, efterat han havde’ gjennemskuet det
hele Spind af List og Svig, som var spundet mellem ham og
hans ædle, men miskjendte Ven, førend han forlod Stockholm,
og saa hurtig som en Hest kunde bære ham, ilede han ned
til Skara for at faa tale med Nils. Han havde hørt den
forræderske Svends sidste Ord, og han fattede lynsnart den hele
Stillings overvældende Fare.
Sigge for tilbage, som om Hvælvet havde revnet over
hans Hoved, og en hævnende Engel havde sat Spidsen af sit
blottede Sværd mod hans Bryst. Sten Stures Komme var
noget, han aldrig havde kunnet drømme om, og i Bestyrtelsens
første Øieblik tabte han saa helt og holdent al Fatning, at han
med ét opgav det hele. Havde han aldrig saa lidt seet sig
omkring, vilde han let have fundet, at det var saa langt fra,
at Sagen var tabt, at han kunde have benyttet sin
Overlegenhed i Antal til at gribe disse Riddere, hvis Liv havde saa stor
Betydning for Sveriges Rige. Gumme, der i Overraskelsens
øieblik var mere koldblodig end Sigge, indsaa strax, at
Ridderen ikke kunde komme videre mandstærk, og vilde hviske
et Ord i Sigges Øre, men det gunstige øieblik gik fra ham.
De kongelige Svende, der kun modvillig havde fulgt Sigge
paa hans Lønfærd efter Nils Sture, efterkom øieblikkelig Sten
Stures Befaling og greb saavel Sigge som Gumme.
Dette skede strax, og imens nærmede Sten sig Nils.
«Nils», sagde han, og Stemmen skjalv af den dybeste
Bevægelse, «jeg staar foran dig som en utro Ven, jeg har for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
