Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III
LEVNETSBESKRIVELSE.
Starback blev Student i Uppsala 1849 og gik ind i
Västmanlands-Dala Nation. Hans Faders Hilso var nylig bleven nedbrudt ved et
Slagtilfælde, og skjønt Hjemmet var velstaaende, saa trængtes det dog, at
Studenten for sin Del lettede dets Byrder. Efter et Aars Ophold ved Universitetet,
hvorunder han var bleven fordelagtig1 kjendt af flere af Lærerne, flk han paa
Anbefaling af en af disse Plads som Informator. Først hos en af den finske
Krigs Veteraner, Friherre Falkenberg paa Lagmansø i Sødermanland, siden
hos en Knorring paa Warnæs, hos Brahe paa Rydboholm og sidst og længst
hos Greve Falkenberg paa Brokind i Østergotland havde Starback
„Kondition" de næstfølgende tre Aar, han var borte fra Universitetet. Ved
Samtaler, i Naturen, i Bibliothekerne og Familiearkiverne drev Starback i denne
Tid tillige Studier paa egen Haand. Han var neppe nok kommen tilbage til
Uppsala, førend han under Navnet Georg udgav Novellen „Gud og Guld"
(Stockholm, Bonnier 1853, 72 Sider). Den er, hvad Kompositionen angaar,
ganske umoden, er sentimental og fuld af Urimeligheder, men der er Forsøg
paa at tegne Karakterer og skifte Ret og Retfærdighed paa Grundlag af Anger
og Tilgivelse. Tilsidst paavises ogsaa, at „Gud er mægtigere end Guld".
Starback tilbragte nu nogle Terminer i Uppsala, beskjæftiget med
Forberedelser til at tage den filosofiske Doctorgrad. I Marts 1854 aflagde han
under Professor Bøttinger sin første Disputationsprøve, idet han til Professorens
Aihandling selv føiede nogle Teser, i hvilke han søger at paavise Aarsagerne
til det romerske Sprogs Forfald under Keisertiden. I Mai optraadte han atter
som Respondens, denne Gang som filosofisk Kandidat under Professor J. H.
Schrøders Præsidium, men var selv Forfatter af Afhandlingen: „Vasaætten
under Unionstiden"’, der, med sine to Ark, rak til for to Magisterkonferenser.
En vordende Kammerat paa Parnasset forsvarede nemlig nogle Dage senere
det andet Ark, og erholdt derved ganske den samme „akademiske"
Fortjeneste som Forfatteren for sit Ark. Dette Starbacks første historiske Skrift
viser allerede hans Forkjærlighed for den Periode af vor Historie, som han
senere i sine bedste historiske Romaner har søgt at stille mere levende frem
for sin Samtid. Det var Folkets Fremtræden som Magt i Unionstid in lige
overfor Stormandsvælde og udenlandsk Konge, der gav denne Tid en saa
stor Betydning for Sveriges Udvikling. Dette Syn paa Tingen fremstiller
Starbäck i sit Skrift, hvori han forøvrigt giver en Oversigt over
Partigrupperingen blandt Stormændene i det 13de og 14de Aarhundrede og redegjør for
de kjendte Medlemmer af Vasa-Ætten.
Det var den 9de Juni 1854, at Starbäck, tilligemed 113 Kammerater
paa Parnasset, bekransedes som Doctor i Filosofi og Magister i de frie
Kunster i Uppsala Domkirke. Akten afsluttedes med Prædiken af Thomander,
der i et meget anslaaende Foredrag talte om „den Ufrihed, hvortil et
uvarsomt Kundskabsbegjær lettelig hjemfalder". Med „Ufrihed" mente Taleren
Laerdommens Lyst til at være sig selv nok og forlade Kristendommens Grund.
Og her talte han ogsaa ud af Starbäcks Hjerte. For ham var Religionen en
livgivende Magt, i uopløselig Forening med Fædrelandskærligheden. Støttet
paa disse Magter gik han nu ud i Livet for at virke efter bedste Evne.
Fremtidsplanen var allerede lagt. Starbäck vilde virke som
Ungdoms-Lærer ved den høiere Skole og som Folkelærer ved sin Pen.
Sin Lærervirksomhed begyndte han ved Västerås Skole ved at
undervise i Fædrelandshistorie under Høstterminen 1854. Hans store Dygtighed,
lige fra Begyndelsen af, til at undervise saavelsom hans indgaaende
Kjendskab til Emne gjorde dog, at hans Arbeide i Västerås ikke blev langvarigt.
Han blev nemlig kaldt til Norrkøping af Grundlæggeren for en privat
Læreanstalt dersteds, den tidligere Artilleriløitnant, Dr. Fil. A. Tørnsten, der kort
før havde aabnet ,,Norrkøpings nye Elementarskole", senere kaldt „Norr-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
