Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
v
LEVNETS BESKRIVELSE
Avis (Norrkopings-Kureer, fra Marts 1859 „Den ny Norrköpings Kureer")
havde som Føljetong det første Aar Starbacks første store Roman, „Gravens
Søn", og man savnede heller ikke hans Pen „ovenfor Stregen", skjønt Starback
ingen Andel havde i Redaktionen. Saaledes var nu hans borgerlige Stilling
grundlagt. Han ferte tillige ved denne Tid hjem en Livsledsagerinde og fik
saaledes i Ordets virkelige Betydning et eget Hjem.
Lærerkaldet laa ham fremdeles først og fremst paa Hjerte, og han
udstrakte det til en større Kreds ved at deltage i offentlige
Forelæsnings-kurser. Sin novellistiske Pen øvede han ved at tegne Nutidsbilleder for siden
med større øvelse og Erfaring i Komposition at gaa over til at mane frem
de svundne Tiders Begivenheder. „Gravens Søn’, „Vimpelen",
„Svantegutten’’, er slige Experimenter; „Johannisborg" (indtaget i første Bind af
„Historiske Billeder", nyt illustreret Oplag, Stockholm 1892, Beijer) er den første
af de Fortællinger, der er henlagte til de ældre Aarhundreder. De staal
betydelig under Starbacks senere Værker; men Forfatterens livlige Fantasi og
varme Stil gjør, at de læses trods Kompositionens Svaghed. „Gravens Søn",
uden Tvivl den svageste af alle Starbacks Romaner, udkom som Bog i to
Dele (1859) under samme Forfatternavn som Gymnasiast- og Studentertidens
smaa Noveller. Sin første Lærebog udgav Starbäck 1856. Den er en
Indledning til Middelalderens Historie for den høiere Skole.
De friske Strømninger, der gik over Europa efter ,,Vestmagternes"
Forbund, Ruslands og østerriges Tilbagetrængen fra den ledende Rolle, de
havde indehavt fra 1815, og Italiens Fremtræden som en ny Stormagt,
grundet paa Folkets Vilje trods Traktater og „historisk Ret", blev ikke uden
indgribende Virkning paa vort eget Land. Folkedannelse, Folkebevæbning,
en folkevalgt Repræsentation blev hos os Dagens Løsen, og i de kjæmpende
Rækker for disse Maal kunde ikke Starbäck savnes. 1860 begyndte han at
udgive sine Beretninger af den svenske Historie, vel skikket til at modsvare
Tidens Krav paa en for den store Almenhed tiltrækkende og frugtbringende
mere udførlig Skildring af Fædrelandets Historie. I Februar 1861 traadte
Starbäck op for Skarpskydningssagen med hele sin Sjæls Varme og
Begeistring, idet han opfordrede til personlig Optræden for Fædrelandet, ikke i
Talemaader, men i Haandling. Som Taler ved et Møde i Norrköping, ved
hvilket man skulde raadslaa om at stifte en Skarpskydning-Forening for
Byen, opflammede han de tilstedeværende. „Har du et Fædreland?" spurgte
han. „Vil du gjøre noget for dit Fædreland?" Hans Tale — der siden
blev indtaget i Den nye Norrkøpings Kureer — blev bestemmende for Mødets
Beslutning, og Starbäck blev selv ikke alene Bestyrelsens Ordfører, men
tillige Kompagnichef og virkede ivrigt for at gjøre baade sig selv og andre
til vaabenøvede Mænd. Og førend Aar 1861 var naaet til St. Hans, havde
Starbäck sendt ud over hele Sverige i titusindvis Exemplarer af
Prøvenummeret til ,,Den svenske Arbeider", et billigt illustreret Ugeblad, der fra
Videnskabens forskjellige Omi aader skulde skjænke Læseren ikke blot
Underholdning i hans Hvilestunder, men ogsaa et Fond af nyttige Kundskaber for
Fremtiden.
„Vi nærer den fuldstændigste Tillid til det svenske Folk", skrev
Starbäck i sin Anmeldelse, og han stræbte efter Evne at handle derefter. Man
■skulde tro, at et saadant Foretagende: at udgive et løftende Folkeblad i en
Arneiderby som Norrkøping ikke vilde mangle tilstrækkelig Støtte i en talrig
Subskription, særlig om man flk lidt Rygstød i Begyndelsen. Gode Kræfter
forenede sig med Starbäek. Onkel Adam skrev „Gustaf Nords
Geselvandrin-ger", Olof Eneroth førte Havedyrkningens Tale, P. A. Säve skrev
fædrelandske Artikler, „Pilegrimen", og Per Thomasson Noveller og Fortællinger.
Tr.esnitskunsten laa endnu i Svøb, men Starbäck søgte op og trak frem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
