Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vil
LBVNST8BESKB1VEL8E.
mark? Engang vil det gjælde Finland . . . Hvordan skal da vor Lod blive?"
Bladets første Nummer 1864 taler varmt og kraftigt om vor Pligt ikke at
lade kommende Slægter faa Aarsag til at skamme sig over os.
Men Sveriges Sværd blev ikke trukket af Skeden 1864. Da Starbäck
i Juli Maaned i „Den svenske Arbeiders" Billedgalleri førte frem Preusens
store Minister Bismark, havde Biografien til Overskrift: „En Ven af
Trældom". Kanhænde denne djærve Holdning i en „forsigtig" Tid bidrog til at
afkjøle mange Arbeidsherrers Interesse for Starbäcks patriotiske Blad. Kanske
ogsaa en stigende Konkurance havde sin Indvirkning. Nok er det, det
lille-Overskud fra Aarene 1863 og 1864 afløstes af et vidtrækkende Tab i 1865,
da blot en Fjerdedel af Abonnenterne var forblevne tro. „Vore
Forhaabninger er fuldstændig blevne svigtede", bekjender Starbäck i Marts 1865. Han
tilkjendegiver Bladets Ophør og fremlægger en Oversigt over dets Status,
der udviste et kontant Tab af 8,000 Kr. foruden en lignende Sum for
ubetalt Arbeide til ham selv, beregnet blot efter 6 Kr. Spalten. Krisen var stor,
men Kraften var dog større. De Pengebidrag, Starbäck havde erholdt af
andre til sit Bladforetagendç. den Gjæld han ved udeblevne Indbetalinger og
Tab paa Bogtrykkeri- og Forlagsvirksomhed havde paadraget sig, alt
vildehan betale. Han saa i Walter Scott sit Forbillede — og han fulgte
Forbilledet.
Starbäck havde kort efter sin Tilbagekomst til Norrkøping gjenoptaget
sin Lærergjerning som Lærer i en Pigeskole. Rigsdagen havde imidlertid
bevilget Løn til et nyt Lektorat ved Norrkøpings høiere Elementarskole med
Undervisningsemne: Historie og Modersmaal. Starbäck søgte Lektoratet,
udgav som Spesimen en „Oversigt over Rigsforstanderskabet i Sverige i
Unionstiden" (62 Sider) og udnævntes til Lektor den 24de December 1864.
Med Vaarterminens Begyndelse tiltraadte han Tjenesten og kunde nu atter
ofre sig for den kjære Gjerning at vække Ynglingens Kjærlighed til
Fædrelandets Historie. I Skolens tre øverste Klasser underviste Starbäck i Historie
og Geografi, i de to øverste derhos i Modersmaal. Fra det tyske
bearbeidede han til Veiledning en „Lærebog i svensk Prosastil" (trykt 1869). Ved
de historiske og geografiske Lektioner blev Ungdommen øvet i Karttegning,
og Starbäck lod trykke ved Norrkøpings lithografiske Anstalt et Kart over
Skandinavien med Kopieblade for Eleverne, hvorpaa de selv kunde tegne
Kartet. Starbäcks Lektioner var for de fleste af" hans Elever virkelige
Høi-tidsstunder, og „Pædagogisk Tidsskrift" erkjendte (1868), at den svenske
Undervisning staar i stor Taknemmelighedsgjæld til Lektor Starbäck’’. Han
deltog med levende Interesse i Lærermødet i Stockholm 1866 og i Lund 1872.
Dog havde en Afmattelse i Læreriveren været mærkbar det sidste Aar. Dette
betragtedes som en naturlig Følge af den kolossale Forfattervirksomhed, der
samtidig med Lærergjerningen var bleven fortsat og allerede havde bragt hans
nærmeste til at bæve for Udgangen. Men han saa ingen Fare, han følte blot
sin Kraft og sin Pligt. Nok skulde Kræfterne strække til, naar Viljen
befalede: og Viljen bød at arbeide rastløst for atter at blive fri for Gjæld. Naar
Lægen tilraadede bestemte daglige Spaserture, gik Starbäck villig ind derpaa,
men han spaserede alene, uafbrudt optaget af Kompositionen til sine
Romaner eller Dispositionen af sine historiske Beretninger. Og Arbeidet fortsattes
uder Rast eller Ro. Dagen blev nøiagtig inddelt: det rent historiske Arbeide
skiltes ved Undervisningstimerne fra Arbeidet paa de historiske Romaner;
Afvexling i Arbeidet var, ved Siden af den sparsomt tilmaalte Søvn, den
eneste Hvile. Selv i smaa Detaljer fandt han Midler til at forebygge
Tidsspilde. Saaledes skrev han f. Ex. paa store Ark en yderst fin Skrift med
tætte Linjer for ikke at afbrydes saa ofte ved at maatte tage nyt Papir.
Og denne lille Manøvre var ikke uden Betydning, naar man betænker, hvil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
