Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEVNETSBESKRIVELSE.
VIII
ken kolossal Produktionsevne han nu udfoldede, i dobbelt Henseende efter
Walter Scotts Exempel. Thi ligesom denne skrev ogsaa Starbäck historiske
Romaner med en uhørt Produktionsevne, ansporet af et brændende Ønske
om at kunne betale en Gjæld, han havde paadraget sig ved et mislykket
■økonomisk Foretagende. Men Starbäck blev ikke ansat af sine
Fordringshavere. Det var hans egen, storslagne Retsfølelse, der med freidigt Mod lod
ham underkaste sig den aandelige Overanstrengelse, der tilslut nedbrød hans
Kraft. Men var det Retsfølelsen, der spændte Viljen, saa var det dog
Fædre-landskjærligheden som gjennemtrængte enhver Fiber af Mandens Væsen og
lod ham frembringe i disse Aar et helt Bibliothek af værdifuld Læsning for
Nordens Folk. „Den sande Kjærlighed — lader han Olaus Petri sige, og
Ordene kommer fra hans eget Bryst — den sande Kjærlighed er saa langt
fra at berøve Manden hans Kraft og stække hans Aands Vinger, at den
meget mere fylder Sjælen med en Rigdom, der strækker til for en hel
Verden".
Starbäck gjenoptog 1865 den nu i mere end et Aar afbrudte
Udgivelse af „Beretniger af den svenske Historie". Unionstidens første Del, indtil
Kong Kristoffers Død, paa over 400 Sider, udkom 1866, og det følgende
Aar udkom som Foljetong i „Dagens Nyheter" den historiske Roman
„Engelbrekt Engelbrektsson", der skildrer den samme Tidsperiode. Den
fortsattes i dette vidtudbredte Dagblad fra den 1ste Mai til den 30te September
1867 og har siden i Bogform oplevet fem store Oplag i Sverige (1868, 1874,
1877, 1887 og 1893, den sidste illustreret af Jenny Nystrømt og i to danske
Oversættelser 11880 og 1883, den sidste illustreret af Historiemaler Anker Lund).
Den tredie svenske Udgave er paa over 800 Sider. Det er saaledes ingen
,,letlæst" Roman, Starbäck har skrevet, om den store Fædrelandshelt, thi
Læsningen af den tykke Bog forudsætter en levende Interesse for de Helte,
hvis vexlende Skjæbne Forfatterens Fantasi og store Belæsthed har kaldt
til Liv for sin Samtid. Den akademiske Kritik har ignoreret den. „Svenske
Literaturskrift’’, der kunde ofre et halvt Hefte paa en oversat fransk
Roman, saa ikke engang Starbäcks Skrifter. Men „Samtiden, Tidskrift for
fedrelandsk Kultur", saa idetmindste 1871 hans „Engelbrekt". I en
Afhandling om „svensk Historie i svensk Roman" giver Carl Silverstolpe denne
Førstegrøde af Starbäcks Romaner fra Middelalderen en vakker Anerkjendelse.
„Med et grundigt Studium af Fædrelandets Historie", siger Kritikeren, ,,har
Forfatteren tro gjengivet saavel Historien selv, som ogsaa Billederne af den
Tids mest fremtrædende Personer og tillige behændig forstaaet at indflette i
sin Fortælling Kjærlighedens røde Traad". Han erkjender, at Starbäck „har
vist sig at være i Besiddelse af en hos os sælsynt Evne til at lade Poesiens
Rosenskjær give Billederne i Historiens Helligdom en livligere Farve", og „i
vor Literaturs Interesse udtaler han det Ønske, at Forfatteren fremdeles maa
ofre sine Kundskaber og sit Talent for Fædrelandets historiske Roman’*. Det
ønske havde Starbäck da allerede opfyldt i stor Udstrækning.
1867 udgav han „Beretningernes" sjette Del, 1868 den syvende og
ottende, tilsammen over tretten hundrede Sider, der behandlede Aarhundredet
fra Karl Knutssons Kroning til Gustaf Erikssons Død. Denne mærkelige
Tids Historie var ikke tidligere bleven fremstillet saa udførligt i en for
Almenheden tilgjængelig Form. Men Starbäck gjorde endnu mere for at
føre Samtiden med sig til disse lidet belyste Tidsperioder af vor Historie,
Han fortsatte „Engelbrekt". Han skildrede paa den samme Maade som i denne
Roman den følgende Tids Kampe fra Engelbrekts Død til Karl Knutssons.
Men denne, mere Aristokratiets end Folkets, Mand fik ikke være Fortællingens
Hovedperson. Dertil valgte Starbäck Nils Bosson Sture, hvis Ungdom var
blevet tegnet allerede i ,,Engelbrekt". Denne vældige Roman publiceredes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
