Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
naade og det vilde hav; ti skjont stormen hadde letnet betydelig,
gik sjøen dog frygtelig hoit under land, og kunde med rette kal
des den wild ze e, som hollænderen kalder havet i storm.
Og nu var vor stilling i sandhet frygtelig; ti vi indsaa alle
tydelig, at naar havet gik saa hoit, kunde baaten ikke klare sig,
og at vi alle uundgaaelig maatte drukne. Sætte op seil kunde vi
«Ti vi indsaa alle tydelig, at naai havet gik saa liøit, kunde baaten
ikke klare sig.
ikke, for vi hadde ikke noget: ikke heller hadde det nyttet noget
om vi hadde hat noget. Derfor slet vi bare med aarerne henimot
land, men med tungt hjerte, som folk der gaar til sin henrettelse.
Ti vi visste alle, at saasnart baaten kom nærmere ind under land,
vilde den knuses av brændingen i tusen stykker. Imidlertid over
gav vi i dypeste alvor vore sjæle til Gud, og da vinden allikevel
drev os mot kysten, paaskyndte vi med egne hænder vor under
gang, idet vi av bedste evne rodde mot land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
