Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o o
Erlings knep. Han tog alt sammen og tilslut ogsaa Asbjørns nye
seil og gav ham et gammelt i steden. — Da Asbjørn kom hjem,
kunde han ikke holde gjestebud som før. Tore Hund bad ham
til sig i julen; men han vilde ikke fare, og Tore sa da, at han
kanske var ræd for at træffe en Sel-Tore i hver holme. Dette
tog Asbjørn sig meget nær af.
Han eied et stort langskib. Næste vaar bemanded han det
med sine mænd og venner, 90 ialt, og seilte til Kar møen. De la
til paa et ubebygget sted, og derefter gik Asbjørn ind over øen
for at speide. Det var en torsdag. Kong Olav var netop til
gjestebud paa Agvaldsnes, og Asbjørn lurte sig ind i
gjestebuds-skaalens forstue. Kongen sad just i høisædet midt blandt sine
mænd, mens Tore Sel stod foran kongens bord og skrød af sit
møde med Asbjørn, til stor gammen for alle. Da spurgte én ved
bordet: «Hvordan bar nu han Asbjørn alt dette?» — «Aa, saa
taalelig i førstningen,» svarte Tore; "men da vi tog seilet, sad
graaten i halsen paa ham.» Men nu kunde ikke Asbjørn styre
sig længer. Han løb ind med draget sverd og hug hodet af Tore,
saa blodet sprøited over borddugen.
Kongen bød sine mænd at gribe Asbjørn straks, og saa dømte
han, at han skulde dø, efter loven; han var meget vred, men
styrte godt sine ord, slig som han pleied. Erling Skjalgssøns
søn, Skjalg, var dengang hos kongen. Han sprang øieblikkelig
med 12 mand i en baad og rodde om natten hurtig hjem til
Sole med disse tidender. Erling lod straks budstikken gaa i
fylket, — og mens kongen om søndag var til kirke paa
Agvaldsnes, kunde Erling stille sig med 1800 mand i to lange rækker
paa begge sider af veien, helt inc! til kirkedøren. Da kongen
kom ud, gik han frem uden frygt, midt mellem rækkerne.
Erling traadte mod ham, hilste og bød bøder for sin slegtnings
ugjerning; men kongen sa, at Erling ikke maatte tænke at skræmme
ham med sine mange folk. Da udbrød Erling tilslut: «Dølge
skal jeg ikke længer, at jeg nu vil ha forlig, og hvis ikke, blir
der neppe oftere møder mellem dig og mig;» han var da rød
som blod i ansigtet. Bisp Sigurd kom nu ogsaa frem og bad for
Asbjørn, og nu blev der endelig forlig. Asbjørn skulde overta
Tore Sels bestilling paa Agvaldsnes; men Erling vendte hjem
uden at hilse kongen.
Da Asbjørn kom tilbage til Trondenes og fortalte sin farbror
Tore Hund disse tidender, sa denne: Din første færd syd i
landet var dig til stor skam, men stod dog til at bedre; men
din anden færd blir en skjændsel baade for dig og for os, dine
frænder, hvis du gaar ind paa at bli kongens træl i stedet for Tore
Sel.» Asbjørn brød derfor forliget med kongen og reiste ikke
sydover. Siden blev han dræbt af en af kongens mænd.
A
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
