Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o o
Olav Haraldsson» fordrivelse fra Xorge. Svein
Tjugeskjegs søn, Knut <fen mægtige, havde vundet
England (1014—1016). Derefter for der jevnlig
udsendinger mellem ham og bondehøvdingerne i Norge med rige
gaver, og mange blev hemmelig hans mænd. Da saa Olav
havde raadet over Norge i 12 aar, kom Knut seilende med
over 1400 hærskibe; han blev tat til konge over hele landet,
og saa for han bort igjen. — Olav laa imens i Viken. Siden
seilte han vestover med 13 skibe. Flere steder sendte han
ud hærpil; men ingen vilde følge ham.
Ved Stavanger var han saa heldig at kringsætte Erling
Skjalgssøns skib med sin flaade. Erlings folk faldt alle; men
endda stod han selv længe i løftingen og verged sig mandelig.
Da sa Olav: «Du sætter ret dit ansigt imod mig idag.» Erling
svarte: «Ansigt mod ansigt skal ørne hugges.» Tilslut gik han
dog ind paa at gaa i Olavs tjeneste paanyt. Men med det samme
sprang en af Olavs mænd frem og kløvde hans hode. Da sa
Olav: «Nu hug du Norge af min haand.»
Da Olav kom til Søndmøre, for en stor bondehær mod
ham nordenfra, mens Erling Skjalgssøns sønner kom
søndenfra med mange folk. Olav brændte derfor sine skibe og drog
østover fjeldene med sine mest paalidelige mænd og helt til
Gardarike (1028?).
Olav Haraldssons tilbagekomst fra Rusland.
Olav var i Rusland i 2 aar. Da bestemte han sig paa
at prøve, om han kunde vinde Norge tilbage. Han kom
gjennem Sverige mod Trøndelagen, og alle hans venner
flok-ked sig om ham. Mange hedninger og stimænd i de svenske
skoge tilbød sig ogsaa at hjælpe; men bare de, som lod sig
(løbe, flk være med. «Thi nu maa vi lite paa Guds hjælp og
ikke paa folketallet,» sa Olav.
Øverst i Værdalen lik kongen høre, at der kom mod
ham en vældig bondehær; Kalv Arnessøn, Tore Hund, Haarek
af Tjotta og andre stormænd var deres anførere. De var
vistnok kristne; men de haded Olav, fordi han overholdt lovene
og vilde ha fuldt herredømme ogsaa over dem, og almuen
fulgte sine fvlkeshøvdinger, slig som de var vant til fra gamle
Stimænd: røvere, f. eks. Arnljot Gelline.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
