Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
daadiqhed blandt de dannede folk var Europas forbandelse; thi den gjorde
forst dem selv ulykkelige, og dernæst la den saa store skattebyrder paa
almuen, at ogsaa den blev ødelagt. Man skulde rende tilbage til naturens
tarvelige levemaade og være tilfreds med lidet. Da vilde baade rige og
fattige kunne leve i frihed, lighed og brorskab og faa del i en ny og bedre
civilisasjons goder.
Fra Rousseau af blev det derfor mode at beundre dem, som leved
tarveligt, og flere lande gav sig grundlove, som lod almuen faa stor magt i
landsstyret. Siden blev dog disse love afskaffet igjen, saa nær som den
norske af 17de mai 1814. — Ogsaa digterne priste de folk, som leved
uberørt af civilisasjonen, enten i gamle dage eller i datidens afsides egne.
(Romantikens tid, fra Rousseau til omkr. 1860.
Naar er enevældet den mest passende regjeringsform for et folk? — Hvordan
maa det være med folkets oplysning, naar en regjeringsform efter Montesquieus lære
skal passe? — Fra hvilket land skriver baade Voltaires og Montesquieus meninger
sig. i sin oprindelse?
Slutten af Voltaires og Rousseaus aarhundrede.
Dette var en betydningsfuld tid. — Først raste den preussiske
7-aarskrig (1756—1763 mellem mange lande. Straks efter forlangte de
engelske nybyggere i Nord-Amerika lige ret med engelskmændene
hjemme, ved parlamentsvalgene. Da England negted, begyndte de krig
(1776—1783 , og Frankrige hjalp dem, saa de blev fri.
I Frankrig saa det fælt ud efter krigen. Kongen havde ikke fulgt
Voltaires raad om at gjøre det bedre for folket. Tvertimod var skatterne
nu blit saa blodige, at man betalte 83 kr. af hver 100 kr., man tjente, og
tusenvis af mennesker døde af sult hvert eneste aar. Imens bygde kongen
sig et slot for 600 millioner kr. Tilslut kunde ikke borgere og bønder betale
mere skat, og kongen maatte kalde sammen udsendinger fra adel (300), preste
skab (300) og borgere f600) for at finde paa nye indtægter for staten. Dermed
begyndte den store franske revolusjon, 5te mai 1789. — Udsendingerne
fra nasjonen flytted siden til Paris med sine møder. De bestemte, at adelen
og presteskabet herefter ikke skulde ha rettigheder fremfor andre, samt at
der skulde være frihed, lighed og brorskab i landet, og de skrev en
grundlov, som var efter Montesquieus lære. — Enevoldskongerne rundt Frankrige
blev nu rædde for, at deres folk kunde gjøre ligedan, og Tyskland, og
Østerrige sendte ud store hære, som atter skulde gi magten over Frankrige til dets
konge, adel og presteskab (sommeren 1792). Da var det, at nasjonalforsamlingen
erklærte: Fædrelandet er i fare!» Kirkeklokkerne ringte ustanselig,
kanonerne drønned og trommerne gik, mens Frankriges ungdom trængte sig rundt
de rødt-, blaat- og hvidtfarvede soldatindskrivnings-telter paa Paris’s aabne
pladser og bad om at faa bli soldater. Mod disse frihedsbegeistrede mænd
kunde fiendens fædrelandsløse hære ikke staa sig, og de blev drevet ud af landet
i en fart. — Høsten 1792 blev Frankrige republik. Folket halshug som lands
forrædere alle dem, som de mistænkte for at holde med kongen og
stormændene, og tilslut halshug de ogsaa kongen (januar 1793; og dronningen. Da
blev Europas fyrster rent forfærdet over alle ugjerningerne, og anden
gang rykte vældige hære ind over Frankriges grænser fra alle kanter.
Men franskmændene halshug sine generaler, naar de tabte, og de seired
ogsaa nu, skjønt de var alene mod næsten hele Europa. Deres løsen
Ligesom Voltaire var Rousseau daarlig som menneske, og han døde i
vanvid. — Amerikanernes ledere under frihedskrigen var Washington (udt.
Uöschingt’n) og Franklin. — I alt blev der dræbt omtr. 1 million
mennesker i Frankrige høsten 1792, de fleste uden lov og dom. Kongen blev dog
domt til døden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
