Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
trefaruet (som i 1821 —1844) og uden unionsmerke. Denne
flaglov blev vedtat af stortinget tre gange, og paa den
maade drev de den igjennem mod kongens vilje (1808).
Feb ru ar re vol iis j on en i Frankrige 1848.
I Frankrige var arbeiderne utilfreds i 40-aarene. I)et var nemlig
dengang bare de mere velstaaende, som tik være med at vælge storting, mens
arbeiderne krævde stemmeret for alle selvhjulpne mænd. Tilslut gjorde
Paris’s arbeidere opstand og bvgde barrikader i gaderne. Bag dem laa de
og skjød paa soldaterne, som kongen sendte for at holde orden. Men snart
gik soldaterne over til folket, og kongen bier afsat, 1848. — Frankrige
blev nu republik. Men der var mange partier. Socialisterne f. eks. vilde,
at staten skulde være eneste arbeidsherre; den enkelte skulde ikke arve
sine slegtninger, men kun eie, hvad han selv havde arbeidet for.
Kommunisterne derimod sa, at al eiendom var tyveri; staten skulde skaffe
enhver baade arbeide og livsfornødenheder. — I 1849 blev Napoleon l’s
brorson præsident. Han satte sine venner til befalingsmænd i hæren og
fik presterne og munkene paa sin side. Saa brød han sin ed til grundloven
og lod sine soldater jage stortinget, som var blit daarlig likt, fordi det la
paa store skatter. — I 1852 lod han sig vælge til keiser ved
folkeafstemning over hele landet (Napoleon H).
^Iarkiis Thrane. Rygtet om, at de franske arbeidere
havde vundet del i styret i 1848, bragte arbeiderne over hele
Europa til at kræve større ret. Men alle oprør blev kuet. —
I Norge var der paa denne tid endnu lige mange husmænd,
leilændinger og odelsbønder, og husmændene havde det rigtig
fattigt. Da var det, at student Marklis Thrane reiste rundt
og lik husmænd og arbeidere til at slutte sig sammen i
arbeiderforeninger. Disse valgte repræsentanter, som samled
sig til et stort arbeidermøde i Kristiania 1851. Der brugte
de sterke trusler mod regjeringen og stortinget. Derfor satte
øvrigheden Markus Thrane og andre af arbeiderhøvdingerne
i fængsel, og flere af dem blev siden dømt til strafarbeide.
Nu er dog de Heste af deres krav i 1851 gjennemført.
Barrikader: møbler o. 1. i en dynge tvers over gaden. — Markus
Thrane og arbeiderne krævde i 1851 bl. a. forbedring af husmændenes kaar,
indskrarnkning af brændeviushandelen, bedre folkeskoler, almindelig
stemmeret osv. Thrane døde i Amerika 1890. — For Thrane havde Wergeland
prøvet at forbedre arbeidernes kaar ved at opmuntre dem til sparsomhed
og til at gjøre de fattige stuer hyggelige ved renslighed, blomster i vinduerne
o. s. f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
