Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den romantiske digtning.
— — — — — — - — i de grønne dale,
der gror det samme liv fra slegt til slegt.
som fordum gav en kjæmpeøkse vegt
og lagde malmen i den frie tale. (Welhaven.)
Den romantiske digtning havde været paa mode i Europa siden
Rousseaus dage. — Ornkr. 1840 opdaged Norges byfolk, at der var saa meget
vakkert blandt bønderne. Asbjørnsen (1812—1885) o^ Jørgen IVIoe (f.
1813, død som bisp i
Kri-stianssand 1882} skrev op
folkets udmærkede
eventyr og sagn, og Welhaven
brugte sagnene som emne
for tiere af sine skjønneste
digte; presten Landstad
i Telemarken (1802—1880)
samled liere hundrede
folkeviser, mens Lindemann
sam led melodierne. Mester
spilleren Ole Bull fra
Bergen bragte Norges
folke-slaatter over hele verden, og søndmøringen Ivar Aasen studerte
bygde-maalene. 1 det hele blev det folkelige nu emne for samtidens digtere,
tonekunstnere og malere. Men paa landsstyret havde romantiken ingen indflydelse.
Brudefærden i Hardanger.
Brudeferden i Hardanger er eks. paa romantisk kunst. Det er et
maleri af Tidemand 1814—1876, og Gude (1825—1903), til hvilket sam-
Jørgen Moe. P. Chr. Asbjørnsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
