Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Ole Bull (1810—1880).
Og :«1 den smerte, sd den lyst, / som hor i Nordens zone,
har lagt sig drømmende til hans bryst / og sitret gjennem hans tone
Ole Bull var bergenser. Hans forældre boldt meget af musik, og hver
tirsdagsaften pleied de, sammen med nogle slegtninger, at holde en liden
koncert i storstuen hjemme. Rigtignok maatte den lille Ole da være i sin
seng; men han laa ligevel og lytted. I o-aarsalderen
lik han sig en liden gul barneviolin, og nu spilte
han sent og tidlig, ja, undertiden endog midt paa
natten, trods forældrenes skjend, og 8 aar gl. kunde
han derfor udfore ikke blot alle mulige folkemelodier
og slaatter, som han havde lært udenad, men ogsaa
meget vanskelige stykker, efter noter. Da han var
21 aar, drog han til Paris, som dengang var verdens
fremste musikby. Her fik han vistnok hore mange
store musikere; men ham selv vilde ingen slippe til
at spille i de store musiksale. »Snart havde han
brugt op sine penger og maatte nu ofte sulte.
Endelig i 183.3 fik han holde en koncert sammen
med tiere verdensberømte musikere, og nu var hans lykke gjort. Siden
holdt han koncerter i snart 50 aar i Europas og Amerikas byer, og
amerikanerne valgte ham flere steder til æresborger. Han spilte helst stykker,
slig som de i øieblikket faldt ham ind, med elvesus, fossedur, bækkerislen
og fuglesang», og med norske folkemelodier indimellem, og nu horte de for
første gang der ude i den store verden, at ogsaa nordmændene havde en
musik, som var deres egen. Hjem til Xorge kom han enkelte turer, og paa
en af disse fik han igang Bergens teater i 1850. Han tænkte stadig paa,
tidens mest skattede digter A. Munch (1810—1884) skrev flere vers, som
saa atter Kjerulf (1815—1868) satte musik til. Nordraak, Bjørnsons
søskendebarn (1842 —1866) skrev tonen til «Ja vi elsker».
Koncert: samklang, offentlig musikopførelse. —- Om Ole Bull har
der dannet sig mange legender. Saaledes fortælles der om hans første
optræden i Bologna i Italien følgende: En aften sad han i sit fattige
losji uden aftensmad som saa ofte før. Han trak ud bordskuffen og
plukked op efterglemte brødsmuler, som han prøvde at stille sin sult med.
Siden tog lian sin elskede violin for at finde trøst i sit mismod. Men
den aften skulde netop en berømt sangerinde, sammen med en anden
musiker, gi en koncert i byens store musiksal, og idet hun paa veien
did kom forbi Bulls værelse, hørte hun lians spil gjennem det aabne vindu.
Da hendes medoptrædende var blit svg, fandt hun paa at sende bud efter
Bull isteden; han sad og sov med violinen i fanget. Da han i sine fattige
klær traadte frem for den fornemme tilhørerskare, begyndte man at hviske
ringeagtende. Men han havde ikke spillet længe, for publikum baade graat
og lo paa én gang, saa pent var det, og da han var færdig, braged salen af
bifald, mens Bull selv besvimte af glæde. — Imidlertid er historien ikke
sand i enkelthederne; Bull var allerede en berømt mand, da han förste
gang optraadte i Bologna.
Ole Hull.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
