Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Hvad ved du fra før om Holsten og Slesvig? — La^s B. B.s og Ibsens digte i
18C4? — Hvad stiller nordmændene som betingelse, hvis der atter skulde bli
spors-niaal om en nøiere forbindelse mellem de tre. riger? — Hvad er forskjellen mellem
Norges og Danmarks og mellem Norges og Sveriges grundlove?
Det norske skriftmaa/s historie.
Før vikingetiden var alle germanske tungemaal omtrent ens. — I
vikingetiden holdt endnu norsk, svensk og dansk sig noksaa ligt. I
Sverige og Danmark ligesom i omtrent hele Europa brugte man for det meste
latin som skriftmaal, efterat kristendommen var indfort (I, s. 38); men
vi havde eget skriftmaal, det gammelnorske. Fra Magnus Erikssøns tid
begyndte imidlertid det norske talemaals dialekter at vokse sig mere og
mere hort fra gammel norsken, og denne blev derfor stadig vanskeligere at
forstaa for folket. Samtidig havde Danmark og Sverige faaet egne
skriftmaal. Da saa danskerne skulde indføre Luthers lære i Norge, tog de
sit skriftmaal i brug ogsaa hos os (II, s. 24).
I 1814 var vort skriftmaal dansk, og de mere fornemme folks talemaal
var ogsaa dansk, om end med norskfar vet udtale. Men snart begyndte
tale-maalet at ta op ord og ordvendinger fra dialekterne. Wergeland (og senere
overlærer K. Knudsen (1812—1895) i Kristiania samt Bjørnson) ar
beided ivrig for, at ogsaa skriftmaalet skulde gjøre ligedan. I 40-aarene
gjenfortalte Asbjørnsen og Moe vore fokeeventyr med saavidt mulig norsk
klang, og det er især siden da, at skriftmaalet er blit saa meget fornorsket.
Bondegutten Ivar Aasen fra Søndmøre
(1813—1896J var i sin ungdom
omgangsskolelærer. Han skrev op først søndmørs-dialekten
og siden andre bygdemaal i landet. Mens
han arbeided med dette, gjorde han den
opdagelse, at dialekterne nedstammed fra
gammelnorsken. Af det bedste i dem skabte han
derfor (omkr. 1850) et nyt skriftmaal,
lands-rnaalet, og lians tilhængere krævde, at det
skulde afløse det hidtil brugte skriftmaal
(rigs-maalet). — Aasen samt den høit bega\ede,
men ulykkelige slaaskjæmpenatur A. O. Vinje
fra Telemarken, endvidere professor E. Blix
(1836—1902 ) og i de senere aar jærbuen Arne
Garborg og folkeskolelæreren Jens Tvedt
har skrevet udmerket vakkert paa landsmaal.
— I 1892 vedtog stortinget, at alle
folkeskolens børn skal kere at læse baade rigsmaal og landsmaal; men skolestyret
i kommunen skal afgjøre, hvilket maal de skal lære at skrive. Om
hvorvidt landsmaalet tilslut vil seire eller ei, er meningerne meget delte.
Aasen har hl. a. skrevet digtsamlingen «Symra» og skuespillet
«Ervingen» ; Vinje: s. nf.; Blix: «Nokre salmarGarborg: «Bondestudentar»,
«Kolbotnbrev», Haugtussa» o. fl.
Ivar Aasen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
