Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - dømmekraft ... - E
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dømmekraft 61 edruelighet
t. forvisning å I’exil; t. en bot å Pamende
t! en bot på ... å une a. de .. .) -kraft juge
metit; (riktig) esprit m. juste, -syk critique.
dønn fracas, grondemetit m. -e gronder.
dønning houle f.
døpe bapiiser; han er døpt Karl on lui a
donné au bapféme le norn de Charles; døpte
jøder des juifs convertis. -attest, -seddel se
dåpsattest, -font fonts mpl. baptismaux. -navn
norn m. de baptéme. -r celui qui baptise.
dør: hale— raidir (un cable).
dør porte; (vogn-) portiere f.; (liten —, grind)
guichet m.; hemmelig (tapet-)- porte perdue;
vtter- avant-porte f.; stå (være, holde) for -a
étre å la porte, (fg.) approcher; krigen står for
-a nous sommes å Ia veille de la guerre; vise
en -a montrer la porte å q.; gå fra til
aller de porte en p.; i -a (p. terskelen) sur la
p.; nøklen sitter i -a la clef est sur la p.; innen -e
au dedans (de la maison): holde seg innen -e
rester chez soi, garder la chambre; bo i m.
en étre porte å porte de q.; jage (kaste) en på
flanquer q. å la p. -fløy battant m. (de p.). -fyl
ling panneau m. de p. -hammer marteau (de
p.), heurtoir m. -hank, poignée f. (de p.).
-hengsel gond m. -karm chambrande m. -klokke
sonnette f. -kledning plate-bande f. -matte
paillasson m. -plate écusson m. de porte. -post
montant m. de p.
dørgende av. totalement, complétement.
dørslag passoire, couloire f.
dør|sprekk fente f. d’une (el. de la) porte.
-stolpe, se dørpost. -terskel seuil (el. pas)
m. de la porte. -vokter huissier m. -vrier tourni
quet m. -åpning baie f. de (la) porte.
døs assoupissement m. døs|e étre assoupi, som
meiller; tiden bort perdre le temps en som
meillant. -ig a. somnolent. -ighet somnolence f.
døv (ogs. = sprukken, om lyd) sourd (p. det
ene øre d’une oreille; for ens bønner aux
de q.) 5 (sløv, mots. skarp) émoussé; late som
man er —, vende det -e øret til faire la sourde
oreille. -e (gjøre døv) assourdir; (dempe) apaiser;
(sløve) émousser; (sansene) assoupir- (ilden)
étoufLr; ens ører rompre les oreilles å q.
-født né sourd. -het surdité f. -stum sourd
muet. døvstumme|anstalt, -skole institution f.
des sourds-muets. -lærer instituteur m. des
s.-m.
døye I. v. a. essuyer, souffrir, supporter;
spott supporter la raillerie; jeg kan ikke
ham je ne peux pas le souffrir. 11. v. n.
(meget, ondt) påtir (p. grunn av; for en, for
ens skyld pour q.).
døyt: det er ikke en verdt cela ne vaut pas
tripette; han eier ikke en il n’a pas le sou;
jeg gir ikke en for det je n’en donnerais
pas un fétu; det bryr jeg meg ikke en om
je m’en fiche pas mal.
døyve mettre hors de combat; (gjøre myk)
assoupiir.
då (hind) daine f.; se dådyr.
dåd action f., fait, exploit m.; glimrende
action d’éclat. -løs inactif. -rik actif. -skratt
énergie f.
då |dyr, -hjort daim m. -dyrskinn (peau f. de)
daim m. -kalv faon m. -kolle daine f.
dåne se påmer, s’évanouir. -ferdig prét å
s’évanouir; være (fra seg) av .. . (se) på
mer de. daning défaillance f.
dåp bapiéme m.; holde over -en tenir sur les
fonts de b. dåps|attest extrait m. de baptéme.
att. -dag jour m. de baptéme. -drakt, se -kjole,
-formular, -ritual liturgie f. du b. -lue chrémeau
m. -kjole robe f. baptismale. -løfte væux mpl.
du baptéme. -pakt alliance f. baptismale.
dåre s. fou, insensé m. dåre, se bedåre. -an
stalt, -kiste maison f. d’aliénés. -kistegal fou
furieux. -kistelem aliéné; F candidat m. pour
Charenton. -kistesnakk non-sens m. dårlig I.
a. (tåpelig) fou, sot; (slett) mauvais, méchant
(foran s.); (syk) malade, souffran.; bli se
gåter, (syk) tomber malade; bli -ere se gåter,
(mere syk) étre plus mal; det er m. ham,
se II (han har det —); en spøk une mauvaise
plaisanterie; en tann une dent gåtée; -e
tider temps mpl. difficiles. 11. av. (tåpelig)
iollement; (slett) mal; (fattig) pauvrement,
misérablement; han har det il est mal,
(sitter i det) il est mal dans ses affaires.
dårllighet (utilpasshet, sykdom) indisposition,
maladie f. -skap folie f.
dåse bofte f.; se snusdåse! -mikkel nigaud m.
dåvilt gros gibier.
E
-bryggeransikt visage refrogné. -bryggeri.-fabri
kaeion vinaigrerie f. -flaske, -krukke vinaigrier
m. -saus sauce vinaigrée. -sur aigre comme du
vinaigre, (J" acéteux; ... acé ate m. de ...;
-surt salt se! acéteux. -syre acide m. acétique.
edel noble (ogs. om metall; stil), généreux;
hest cheval m. de race; vin vin généreux;
edle(re) deler (av legemet) parties f. nobles.
-gran sapin blanc -het noblesse, générosité f.
-modig généreux (av. -eusement). -modighet
générosité f. -stein pierre précieuse.
edelig a. arlirmé par serment; løfte pro
messe jurée.
Eden(s have) PÉden m.; et un eden.
eder|dun édredon; -s dyne édredon m. -fugl
se ærfugl.
eder (dere) vous. -s (foran s.) votre. (pl.)
vos; (ut. s.) le (el. la) vdtre, (pl.) les våtres;
se dere, deres.
edfestle assermenter. -ing action f. d’asser
menter.
E, e 1. E, e m. 2. «f mi m.
ebbe s. reflux m., mer (el. marée) basse: og
flo le flux et le reflux, la marée; det er la
marée est basse; det er i min kasse (pung)
les eaux sont basses chez moi. ebbe v. i om vannet)
descendre, (fg.) diminuer, se perdre; det be
gynner å la marée descend. -tid temps m. du
reflux.
Ebro PEbre m.
Ecuador: (republikken) (la république de)
I’Équateur m.
ed serment; (banning) juron m.; avlegge
préter serment (på å); som (ikke) har avlag:
(non) assermemé; bekrefte m. affirmer par
serment; gjøre på n. faire s. de qc. [på at
que]; det tør jeg gjøre min på j’en jurerais;
holde sin garder son serment; sverge en dyr
jurer solennellement; sette i en låcher un
juron; ta en i prendre q. å serment, faire
préter s. å q.; under sous serment.
edamerost édam m.
edda edda f. -dikt chants de I*E.
edder|kopp araignée f.
eddik vinaigre m.; bli til se convertir en
v., s’aigrir. -brygger, -fabrikant vinaigrier m.
edikt édit m.; det nantlske Pé. de Nantes.
Edinburgh Édinbourg m.
edru qui n’est pas ivre; bli se dégriser;
gjøre dégriser. -elig a. sobre.-elighet sobriété f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
