Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaffel
223
G a in m e 1
Gaffel, s. 1, astatak, ettvekløflet
Trå;, en Gaffel, hvormed man rører
i Ihlen, astatak, main dola dassat;
2, af Jern, harse, liarses, (Fork).
Sv. 1, čuopsein; 2, sare.
Gal, adj. 1, jai, jalla, jallag; 2,
boassto, gaa en gal Fei, boassto
gæino mannat. Blive gal, jallasmet.
Gjøre gal, jallasmattet. Vwre gal,
dasrjot.
Sv. 1, kaives; 2, piædak; 3, tajok;
1, taisok; 5, kajok; 6, perik, anstille
sig gal, takket ecas perikin. Piædalet.
Piædatet. 1, Piædat; 2, taisot; 3,
taivestet.
: Galt, adv. 1, jallaglakkai; 2,
boas-;tot. 1, Jallagvuot; 2, boasstovuot.
Galde, s. sappe. Som har Galde,
;appai.
Sv. sappe.
Gale, v. bišškot, lianen galer,
•uonccavares bisško.
Sv. Cuojet; 2, som Gjøgen, laiget,
fiæka Iaiga.
Galen, s. bišškom.
Galge, s. harccamuor.
Sv. 1, h area-, 2, kaccosmuor.
Galgenfugl, s. Sv. 1, oksen-,
!, kainonose.
Gallion, s. paa et Skib, nurkka.
Galop, s. gunno.
Sv. vainkem.
Galopere, v. gunostet.
Sv. vainket.
Gamme, s. goatte.
Sv. kote.
Gammel, adj. 1, boares, fem Aar
"I(tre end jeg, vit jage boarrasabbo
lust; lige gammel, oft boarras; 2,
uoras; 3, aigasaš, der er gammel
spedalskhed i hans Kjød, de læ
igasaš spittaldavd su oa^est; lige
amle Mennesker, oft aigasaš
olb-iuk; 4, aigge-, det er en gammel
iggdom, som han har, dat læ aigge-
da\d, mi sust læ; 5, akke, en
gammel Sygdom, agedavd; 6, akkai, som
længe har været, akkai, mi gukka
læ bisstam; 7, akkasaš; 8, orro, en
gammel Syge, som ikke nyliyen er
kommet, orro davd, mi oddasist i
læk saddam; 8, orrom, modsat færsk,
færsk Smør er mere velsmagende
end gammelt, varas vuogja
njalgga-sabbo læ go orrom vuogja; 9, altalas;
10, som smager gammelt, goasste;
gamle Sager, (Fortællinger,) goasste
sagak; 11, (slidt, brugt,) oames, et
gammelt Klædebon, oabma bivtes;
ny og gammel Maane, odda ja oabma
manno; 13, doluš, de gamle Dage,
dolus bæivek; 14, de Gamle,(afdøde,)
doluš vanhemak: vanbemak; 15, en
gamme!Bland, gales; 16, den gamle
og nye Grændse, audeb ja liiaqeb
ragja; indsættes i sine gamle
Rettigheder, bigjujuvvut su audeb
vuoi-gadvuodaidi; 17, en gammel
Krigsmand, harjanam soatteolmai; 18, (lel
gamle Aar, dat audeb, vassam,
man-nam jakke; 19, noget, som er
gammelt, ruoftanas. Anse for gammel,
(slidt,) oabmaset. Blive gammel, 1,
boarrasmet; lader os ikke spare til
den Day vi blive gamle, aliop mi
boarrasmam bæivvai sæste; 2,
boar-rasmuvvat; 3, vuorasmet; 4,
oab-masmet; 5, smage gammelt, goasstot,
det smager gammelt naar det bliver
harsk, goassto go havrro. Give
gammel Smag, goastodet. Gjøre gammel,
1; boarrasmattet; 2, vuorasmattet; 3,
oabmasmattet. Som ikke bliver
gammel, agetæbme, Børn, der ikke blive
gamle, beggnde tidligen at le, age tes
manak arrad boagostisgottek.
Egenskaben ikke at blive gammel,
age-tesvuot. / gamle Dage, (fordum,)
dolin aigin.
Sv. 1, pores; 2, vuoras; 3, obme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
