Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjæ vt
594
Sl;j ø ns om
Skjævt om noget, boasstot, værest
maidegen dubmit; 6, usslebmættoset,
(uvenliijeu), se skjævt til notfen,
us-stebmættoset gæecat guoimes bællai.
Skjævhed, s. 1, bodnjaivuot; 2,
skuccevuot; 2, boasstovuot; 4,
værre-vuot.
Skjæve, v. I, bodnjatet; 2,
vid-njotet; 3, skucotet; 4, væn330t, sætte
Munden paa Skjæve, skucotet, væn3~
30tet njaline.
Skjød, s. 1, asske, t’ Jordens
Skjød, ædnam askest; 2, gaska, føie
sig lykkelig i sin Families Skjød,
dovddat ječas oasala^an fulkides
gaskast! 3, lægge Ilænderne i
Skjødet, joavdelassan orrot; 4, i Lykkens
Skjød, buorre oasse, dille, oases buorre
dille.
Sv. aske.
Skjød, s. 1, joadk (Forlængelse) ’,
2, skafta, paa Seilet, sæt Skjødet
lidt nærmere hid! bija dain skavta
dabelid! 3, borjasstielas; 4, hætbme,
paa H/æder.
Sv. 1, kaira; 2, gæ33eld; 3, helme.
Som har langt Skjød, helmai.
Sk jøde, v. joadkket, skjøde
Tømmen, lavce joadkket; skjøde et Seil,
1, borjas joadkket; 2, borjas ala skavta
bigjat. Skjødes, joadkkaset.
Sv. 1, jotket; 2, kečatet.
Skjødning, s. joadkkem; 2,
joadk.
Skjødebarn, s. rakkasainus
manna.
Skjødelyst, s. rakkasamus hallo,
balidus.
Skjødesløs, adj. 1, avirtæbme;
2, fuolatæbme, han er skjødesløs i
alt hvad han foretager sig,
avirtæbme, fuolatæbme læ juokke dafhoi
maid son dakka; 3, irddemættos; 4,
irredevteb. Blive skjødesløs, i,
avir-tilvvut; 2, fuolatuvvut. Gjøre skjø-
desløs, 1, avirtuttet; 2, fuolatutt,
Sv. 1, skeutotebme; 2, morrote ie;
3, hugsotebme; 4, slincos; 5, slines;
6, slimpo; 7, slibbro.
Skjødesløst, adv. 1, avirj-;
2, fuolates lakkai; 3, irddemætt et;
4, sæt dokko lakkai.
Skjødestøshed, s. 1, avi
vuot; 2, fuolatesvuot; 3,
irddeisl-tosvuot; 4, sæt dokko lakkai vue jfi>
Skjøge, s. slæja.
Sv. skeke.
Skjøn, ad), cabes, den skjme
Natur, cabba ilbme, aibmo. Cabilet.
Cabesvuot, Skjønhedssands, c:
vuoda jierbme, fietto, dovddo. ive
skjøn, skjønnere, cabbot, cabba iet.
Gjøre skjøn, skjønnere, čabbasn lel.
Sv. cabes. Cabot.
Skjøn, s. 1, arvvo, efter S an,
arvo mield; arvvi, arvadus, sige’ter
Skjøn, arvadusa mield cælkke: 2.
dovddo, jeg underkaster del ihu
Æresskjøn, dam bijam du
gme-dovddo vuollai; 3, smietto, efte mit
Skjøn, muo smieto mield.
Sv. 1, toivvom; 2, uššoten 3,
likkom; 4, jerbmostallem.
Skjønne, v. 1, arvedet, Bvei
begynder at skjønne, manna
arvlis-goatta; 2, fittit; 3, smiettat; 4,
i-vd-dat, skjønne paa Velgjerninger,
or-revuodaid dovddat.
Sv. 1, toivot; 2, ušsotet; 3
arvetet; 4, tobdet.
Skjønnende, s. 1, arveda »ei
2, fittim; 3, smiettam; 4, dovdcpN
Skjønner, s. 1, arvedægj’
üttijægje; fiettolas, fiedolaš.
Skjøns, adv. se skjævt. j N
Skjøns forretning, S. i, f"
redam-; 2, arvvalam fidno.
Skjønsom, adj. 1, arvedjje;
2, fittijægje; fiettolas, fiedola: 3,
dovdolas. i, fiettola^at; 2, d’do-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
