Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S1 ø v
619
Smaating
Sløve, v. i, buossodet; 2, bul—
.let; 3, bastetuttet; 4, avjotuttet;
navcatuttet; 6, fiedoluttet,
Druk-,nskab og Lediggang slover
Men-I skels Sanser, Folelser og
Aands-t a’fler, jugišvuotta ja
joavdelas–otta olbmui daidoid, dovdoid ja
’oiqa navcaidbuossodægje,bastetutte,
ivcatutte, fiedotutte læ; 7, nuorrat,
i pir sløver Knivseggen, nibe avjo
lorra papar; nuoradattet, Brugen
,’uer Kniven, adnem nuorradatta
ne; nuoräsuttet; S, diellodet.
Siø-is, 1, buošsot, et sløvet Hjerte,
Iššum vaibmo; 2, bulddot; 3,
baste-1,’vat; 4, avjotuvvat; 5, navcatuvvut;
t fiedotuvvut; 7; nuorraSuvvat,
Kni-vi bliver sløv naar den ikke
læn-tre er skarp, miorrasuvva nibbe
I i baste; 8, jollasuvvat, Kniven
iver sløv, stump, naar Spidsen
ile er skarp og bliver rund, nibbe
jlašuvvu go auddagæece bastetuvvu
jjorbbascn sadda; 9, nursasuvvut;
diellat; diellanet; 11, dielkkanet.
Sv. nærotet. 1, liælot; 2, nærot.
Sløvgjøre, v. i, se sløve; 2,
ivdotuttet.
Sløvgjøren, s. 1, buo§sodæbnie;
!buldodæbme; 3, bastetuttem, o. s. v.
Sløvgjørende, adj. 1,
buošso-igje; 2, buldodægje; 3, bastetutte,
i s. v.
Smaa, adj. 1, ucca, smaa Børn,
ica manacakj uccakas, jeg maatte
!<i i Tjeneste tilligemed den ældste
i’ de smaa, fertlijim balvvalussi
innat oftanaga boarrasanius
ucca-l^ain; mine kjære Smaa, Smaa folk !
i o raliis uccakajaidam! ikke ere disse
teer smaa, uccakagak æi læk dak
’ orak; 2, smavva, mange smaa
’ ’’i, smavva manak ollo; smaa
«ørgsmaale, smavva gaccaldagak;
’aa Garn, smavva fiermck; smav-
vasas. Anse noget for smaat, i,
uccaset; 2, smavvašet.
Sv. 1, sniav; 2, smaives; 3, uces.
Smaat, adv, 1, uccanaš;
ucca-na^at; 2, smavvasi; sniavvaset;
smavvasa^at, være saa smaat sgg,
sniavvasa^at buoccet; hugge
Brændet smaat, smavvasi, smavvasa^at
muoraid čuoppat; 3, suolggai, han
er undertiden smaat sgij, buocca
suolggai muttomin; han begynder saa
smaat at låve sig til Beisen,
raka-disgoatta dal jecas suolggai matkkai.
Sv. smaivai. Skjære, hugge smaat,
smaivet.
Smaahed, s. i, uccanvuot; 2,
smavvavuot.
S maa ban de, (uccanas)
gar-rodastet.
Smaadreng, s. ucca barnas.
Smaa fisk, s. Sv. sade quoleh.
Smaa folk, s. 1. uccaka^ak; 2,
sieivve olbmuk.
Smaa fugl, s. cicaš.
S m aa gj æld, s. smavva vælgge.
Smaa handel, s. smavvagavppe.
Smaahandler, s. smavva
gav-pasægje.
Smaahoste, v. uccanas gossat.
Smaakonger, s. smavva
gona-gasak.
Smaa kop per, s. boakkok.
Smaakrat, s. 1, (smavva)
la-njacak; 2. -lægicak; 3, skierek.
Sv. 1, smav Ianjes; 2, -lækimah.
Sm a akre atur er, s. smavva
sivetak.
S maale, v. fuccanaš)
boago-stastet.
Sv. krusotallet.
Smaalig, adj. 1, smavvasaš; 2,
lialbbe, vore daglige l’hgter synes
os ofte smaaliqe, men ere det dog
ikke, min bæivalas
gædnegasvuocTai-dæmek orruk migjidi davjarak smav-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
