Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smaalig
620
S in a g c
vasa33an,halbben, mutto æi læk. Anse
for smaalig, 1, halbaset; 2, uccaset.
Smaat i g en , adv, sniavvasa^at.
Smaalighed, s. smavvavuot;
smavvasašvuot.
Smaamgnt, Smaapenge, s. 1,
sniavva-’, 2, bodos rudak.
Sv. poddos pednik.
Smaapiger, s. (ucca) nieidacak.
Smaa pluk, s. i Smaapluk, 1,
bittai biltai niield; 2, uccanas havcld,
liavalassi.
Smaaregne, v. 1, arvvalastet;
arvestastet; 2, savdadaslet.
Sv. 1, abrolastct; 2, sadestel; 3,
tæinget.
Smaasnakke, v. liallalastet.
Smaastykker, s. bittacak.
Smaating, s. 1, uccanas; 2,
sniavvavuot; 3, ucca aSse, en
Smaating kan gjöre ham bedrovet, ucca
ašše salta su morraši dakkat.
S maa tær end e, adj. uccanas
borre.
Smaa tøi, s. 1, smavva galvok;
2, se Smaating.
Smaaudgifter, s. 1, smavva
mafsamussak; 2, -dakkamuššak.
Smag, s. 1, muosse, niuosatæbine;
2, niaisto; 3, njaline-; 4,
njuofeam-dovddo; 5, liiiella, et saadant Liv
er ikke efter min Smag, daggar
ællem i læk inuo niiela inield; finde
Smag i noget, miela niasagen adnet;
tabe Smag for noget, goades, iinokas
niiela niasagen oa/got. Give, sætte
god Smag paa Mad, 1, baidnet, nu
tror jeg at sætte god Smag paa, ila
jeg har havt dygtig Salt paa, i, dal
doaivoni burist baidnet, go ollo saltid
bigjim; 2, njalgidattet;
njalggasniat-tet; 3, salgatet; 4, njaddidattet.
Vække, give Smag for, niiellastuttet,
give Menneskene Smat) for Læs-
ning, miellastuttet olbniuid lokks i.
Linde, have Smag i, for, 1, mie
-Stuvvat, jeg finder Smag i at l e
gode Boger, miellastuvam šiega gi d
lukkat; han begynder nu at fi’e
Smag i Arbeide, dal miellastu\
-goalta barggoi; niiellastnddat fidii;
2, njalgidet, i det Arbeide fin r
jeg ingen Smag, i dat barggo m ji
njalgid.
Sv. 1, painek, Sallsmag, salte
p-nek; 2, njalmin tobdam; 3, m l.
Som giver Smag, smager af no t,
painek painetakes. Sætte Smag /,
painet; painetet.
Smage, v. 1, niaisstit, ikke sm e
det ringeste, i binnaSge maisstit;|J,
inuosatet,jW/ har ikke smagt (prel)
en saa haard Tid, at i tre
31,i-neder var Meel ikke til al sint ?,
iui læk niuosatani daggar garra a ?,
golni niannod jaffo i læm
muosøtj-Vilnius j smage paa noget, mais t,
muosatet maidegen; 3, (njuofcart)
dovddat, man smager det Bitt i
denne Drik, dat baca dam juk
-muššast dovddu; 4, njalgidet, «»•
man har arbeidet, smager Mati’tj
Drikke otj Sovn (godtgo oljis
barggam læ de borrainus ja
jukt-niuš ja nakkarak njalgidek, njalgik
læk; ingen Mad vil smage i ],
i mikkege borramussaid munji
nl-gid; 5, njaddat, Kobberet snut s,
det smat/er afllobber naar Kjeden
irres, væikke njadda go gæUe
gibnio; njaddidet, Melet smages, ei
smager af Mel, jall’o njadda, njaild,
jafost njaddid; Maden smager i/
i{ø♂,borrainussastsuovvanjadda; 1
’-ramus njaddid suovast; 6, dovdit,
det smager sødt, dovddu njalgiiSj
7, smage Ude, ei veidet, se Afsmit
8, hvatl skal det smage af ? mani«,
man varas dal?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
