Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S 11 III 111 c
679
S li r in u 1 c
Summe si;/, v. 1, eielggat; 2,
labniasis boattet, jeg har endnu ikke
•et summet mig efter Heisen, iin læk
vela rieftoi eielggam; habmasam
boat-tam matke niarpjel.
Summere, v. ofti, oft sagjai,
•oakkai lokkat, bigjat.
Sv. akti lokket.
Summering, s. ofti, oft sagjai,
;oakkai lokkam.
, Sump, s, 1, suodjo; 2, rogge.
Sv. 1, kiæva; 2, sais; 3, laildo.
• Sumpet, adj. Sv. 1, saisa, saisek;
12, tapak, tippak.
Sund, s. 1, nuorre; 2, Sund i
Søer, coalbnie.
Sv. čoline.
Su tid, adj. dierviis, en sund
Dømmekraft, diervas jurdašamfabmo; en
ttind Sjæl i et sundt Legeme,
diervas siello diervas rubmasest.
Dier-vaset. Diervasvuot, sørge for
Sundhedens Vedligeholdelse,
diervasvuo-I Jas bissom, bisotæme audast moraštet;
Luftens Sundhed, aiino diervasvuot;
diervuot, der høres at der er
Sundhed, diervuodak gullujek. Diervvan
diervvan dunji, dodiuiidi, digjidi! siges
naar man drikker paa ens Sundhed.
Blive sund, diervasmet. Gjøre sund,
diervasmattet.
^ Sv. varres, varrok; varrestakkeje.
I> Sundhedsbrønd, s.
diervas-mallenv galddo.
Sundhedsdrik, s. diervasmatte
jukkamuš.
Sundhedskilde, s. diervasmatte
aj a.
Sundhedspleje, s. diervasvuoda
difšom, morastæbiiie, diervasvuodast
fu ol adnem, den offentlige
Sundhedspleje, diervasvuodast fuol adnem,
mo-rastæbme ædnamest, rika morastæbiiie,
fuol adnem diervasvuodast.
Sundhedstilstand, s.
diervasvuoda dille.
Sup, s. jugastak.
Sv. jukkastak. -
Supe, v. jukkat.
Sv. jukket, jukkastallet.
Suppe, s. 1, malle, Blodsuppe;
2, julla, Suppen kaldes jufta naar
Bettblod ikke haves i, malle juftan
goecujuvvu go boccuvarra i
bigjujuv-vu; 3, liebm, saavel Kjød- som
Fiskesuppe.
Sv, i, lebma; 2, smalek; 3, smælta.
Suppemad, s. ga33aniuš.
Sv. ka330S.
Sur, adj. 1, sures, en Surmund,
som altid er sur, sures njudne, mi
iccalassi sutla, en sur Smag, sures
maisstem; 2, vaivalaš; 3, lossad,
at gjøre sig Livet surt, ællemes
ald-sis vaivala^an, lossaden dakkat, det
falder mig surt, dat manna munji
lossaden; 4, æddolas; 5, suttas, han
ser ud til at være stir, suttas orro
oaidnet dal; sure Miner, æddolas,
suttai gæeastagak. 1, sureset; 2,
vaivalag^at; vaive cada; 3, lossadet;
4, æddolasat; 5, suttaset; suttost, se
surt til en, olbmu bællai suttost
oaidnet; 6, bahlia calniin gæecat. 1,
su-resvuot; 2, vaivalasvuot; 3,
lossad-vuot; 4, æddolasvuot; 5, suttasvuot;
suttovuot.
Sv. 1, sures; 2, musna, rnusna quele,
piærgo; 3, mosketakes; mosketakes
olma. Smage surt, su ritet.
Sur, s. hurraidæbnie.
Surbrød, s. sureslaibbe.
Surdeig, s. suresdaigge.
Sv. suresdaig.
Sur in e lk-, s. 1, jessum-; 2,
sures mielkke.
Surmule, v. i, æddot; 2, bahhan
gomost orrot; 3, i læt dam bæld diva.
Sv. moksetet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
