Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Syge
689
Synde
\j(je, daggar sfuorra buocost; 2,
ivd, en smitsom Syge, njobmo,
darv-inægje, bissanægje davd.
Sv. 1, taud; 2, pa^o; 3,
/•’væg-’f/e, liske.
Sygebesøg, buccid oappaladdam,
i« er paa et Sygebesøg, buocce
bmu son oappaladdamen læ.
Sygehistorie, s. davdnuiittalus.
Sygeleje, s. buocce olbmu
væl-)m sagje; han Ugger paa sit Syge-
I’e, buoccen vællhamsajest,
gavni-s sist son orro.
Sygelig, adj. 1, buocadakis; 2,
ip, skippas, et sygeligt Menneske,
ippas olmus; skivas, sygeligt er
,tte Barn, skivas læ dat manna.
ere syyelig, skrante, buocadet. 1,
locadakisvuot; 2, skippasvuot; 3,
locadæbme, buocadaddamvuot.
Sv. 1, puocak; 2, skip, skippas.
Sygeopvarter, Sygeplejer, s. 1,
tocatægje; 2, buccid divsodægje.
V Sy g ep leie, s. \, buocatæbme; 2,
lccid divsodæbme.
Sy f/es en g, s. se Sygeleje.
Sygevogter, s. se Sygeplejer.
Sygling, s. buocadægje olmus.
■ Sygn e, v. blive syg, se under syg.
Syl, s. obbal, bore med Syl,
ob-lin bokkat.
»v. 1, poretes; 2, pobme.
S ylje, s’, solljo.
Sylle, s. nasste.
\ Syløn, s. goarrombalkka.
Symbol, s. symbol.
Symbolisk, adj. symbolalas.
Syn, s. 1, oaidno, Gammen
lig-iOj" rigtig nok i Syne, men
kjen-ikke, oaino sist galle goatte læ,
ntto dovdu i; Synet gaar langt,
cdno gukas manna; miste Synet,
Cno massit; jeg tabte ham af’Sgne,
Ono sist lappim su; komme tilsyne,
(nosi boattet; oaidnovuot; oaidnem;
l Norsk-lappisk Ordboy.
oaidnemvuot; 2, oainatus, det er et
pragtfuldt Syn at se Solen staa op,
dat hærvas oainatus læ bæivas
bagja-næmen oaidnet; at have, se Syner,
oainatusaid adnet, oaidnet $ 3, cuovg,
cuovgad; fra hvem Gud har taget
Sgnet, gæst Ibmel cuovg, cuovgad
læ valddarn; 3, gæccain, (Besigtelse’);
4, guostosi boattet, komme tilsgne;
guostosist læt, være tilsgne; 5, habme,
(Skin), gjøre noget for Syns Skyld,
liame ditti maidegen dakkat; Synet
bedrager ofte, habme davja bætta.
Homme tilsyne, ittet, Silden kan nu
ikke komme tilsyne paa Vandet, dal
i mate saidde čace ala ittet, guosstosi,
oainosi boattet. Tabe af Syne,
æipar-gattet, du skal ikke tabe dette lille
Barn af Syne, ik galga dam ucca
manas æipargattet. Berøves Synet,
1, cuovgatuvvut; 2, calmetuvvut.
Berøve Synet, 1, cuovgatuttet; 2,
cal-metuttet.
Sv. 1, vuoidno; vuoidnem; 2,
kæc-cem; 3, sæmosem, (Aabenbarelse);
4, heive (Skin); heive diet.
Syna al, s. i, aibme, en trekantet
Synaal; Pelsen kom nu netop fra
Naalen, æsk de bæsai bæsk aimest;
2, nallo.
Sv. 1, aime; 2, nalo.
Synbar, adj. se synlig.
Synd, s. 1, suddo, en forsætlig
og bevidst, en uforsætlig og ubevidst
Synd, æftodattolas ja diedolas,
dato-kættai ja diedemættom suddo; 2,
rekke; 3, mæddadus.
Sv. i, suddo; 2, mæddo.
Synde, v. 1, suddodet, deri har
jeg syndet, dam, dasa læm suddodam;
suddo dakkat; 2, suddoduvvat,
(overvældes, overfaldes af Sgnd); 3,
mæddaduvvat. Bringe til at synde,
1, suddoduttet; 2, mæddaduttet.
44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
