Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II (I I æ I le
Udvendig
Udtælle, v. lokkat.
Udtælling, s. lokkam.
I Udtænke, v. smiettat.
Udtænkning, s. smiettam.
i Udtære, v. 1, vuoimetuttet; 2,
Toikotet, goikkadet.
1 Udtæring, s. 1,’ vuoimetuttem;
J, goikotæbme, goikkadæbme.
i Udtoje, v. vadnatet.
Sv. vanatet.
Ud to jen, s. vadnatæbme.
Udtomme, v. 1, guorosmatlet;
Landet er udtomt, ædnam guorosen
æ dakkujuvvum; 2, Kræfterne ere
idtømte, apek mannam læk;
vuoime-esvuotta, .apetesvuotta læ; 3,
loa-latet, udtomme en Materie, asše
.oapatet.
Sv. 1, korosmattet; 2, rokuetet,
■an udtømte Bægeret, rokceti
bæ-areb.
! Udtømmelse, s. 1,
guorosmat-lem; 2, loapatæbme.
j Udtørke, udtørre, v. goikkadet,
e tørre.
Sv. 1, koiketet; 2, cokotet. 1,
oikat; 2, cokot; ajek le cokom apca.
Udtørring, s. goikkadæbme.
! Uduelig, adj. 1, dokkimættom,
duelig til det Arbeide, dokkimættos
ain barggoi; 2, doaimatæbme. 1,
okkimættoset; 2, doaimatesvuot.
Sv. 1, tokkones; 2, naukast.
Udvaaget, adj. 1, apetuvvum-;
, vuoimetuvvum goecemest, goce-
Ijmest.
\ Udvalg, s. 1, valljo, han ejer
t Udvalg af gode Malerier, sust læ
alljo buorre govain; 2, valljim, at
jøre et strængt Udvalg, darkelis
• alljim dakkat
f Udvande, v. saivvadet, udvande
alt Kjod, saltes biergo saivvadet; 2,
I siddet. Udvandet, 1, saivvat;
sai-ašuvvat; 2, soidašuvvat.
f ISorsk-tappisk Ordbog.
Sv. caeet; cacetet.
Udvanding, s. 1, saivvadæbme;
2, soiddein.
Udvandre, v. 1, olgus vagjolet;
2, sirddet; 3, jottet.
Udvandring, s. i, olgus vagjo-
læbine; 2, sirddem; 3, jottem.
Udvandrer, s. 1, olgus
vagjo-lægje; 2, sirdde; 3, jotte.
Udvaske, v. bassat.
Udvaskning, s. bassam.
Udvei, s. 1, gæidno, der er inr/en
anden Udvei til at leve, jeg maa
tigge, i læk ærra lakkai ællem gæidno,
fertim gærjedet; snart bliver kun den
Udvei tilbage at flgtte, forg dušše
bacca gæidno sirddet; 2, gaskoabme;
3, radde, mangen gjor Gjæld uden
at tænke paa Udveje til at betale
den, ollo vælgas valddek jurdaskættai
gaskomid, radid gavdnat dam mafsat;
4, vuolggem, Udvejen og Hjemvejen,
vuolggem ja maccam; paa Udvejen,
vuolgededin. Som ingen Udvei har,
ser, 1, gæino-; 2, gaskoame-; 3,
ra-detæbine. Berøves Udvei, 1, gæino-;
2, gaskoame-; 3, radetuvvut.
Berøve Udvei, 1, gæino-; 2, gaskoame-;
3, radetuttet. Mangel paa Udveje,
1, gæino-; 2, gaskoame-; 3,
radetes-vuotta.
Sv. 1, kæino; 2, rade; 3, tarbme.
Udveje, v. vikkit, udveje Fisk
og Mel i vogevis, gulid ja jafoid
vie-goi mield vikkit.
Udveining, s. vikkim.
Udv endig, adj. 1, olggo; 2,
olgoldas, ei udvendigt
Klædningsstykke, olgoldas bivtes; den
udvendige og indvendif/e Side, olgob ja
siskeb, olgoldas ja siskaldas bælle;
det Udvendige af noqet, af et Hus,
oame, vieso olgoldas. 1, olgold; 2,
olgoldasat, smuk er den Bygning
udvortes, cabes læ dat viesso olgold,
51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
