Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V i 11 i c 1ø s
S60
Vinde
2, ævtotæbme; ævtotaga.
l,datotes-vuot; 2, ævtotesvuot.
Villieretning, s. dato
viggam-VllOt.
Villiesyttring, s. datos
cælk-kem.
Villig, adj. \, miedemanas; 2,
miedes, han var villii/ lii at sky rise,
miedes læi sattoi; Hunden, lienen
er villig til at folge, bæn, hærgge
miedes læ čuovvot; 2, gæpas,
gæp-pad, hvortil Naturen er villig og
tilbøjelig, gosa luonddo læ
miedema-nas, gæppad ja viggame; 3,
biiorre-iniellalas, Gud vil have en villig
Lydighed saa at vi ikke tjene ham
tvungne men villige, buorremiellalaS
gullolasvuoda aiggo Ibmel atte æp
nago cada muito atte
buorremiellala-Jak mi balvvalæp su; viere villig,
miella doalla, saaledes ere vi villige
til at dele med Eder, nuft doalla
miellamek dinguim juogadet; 4,
buor-redattolas.
Sv. l,inetok; 2, miælak; 3, kiššok;
4, Suves; 5, oskok.
Vill igen, adv. 1, miedemanaset;
mieddaset; 2, buorre mielast, do
vil-ligen, buorre mielast jabmet.
Villighed, s.
miedemanas-vuot; miedesvuot; 2, gæppasvuot; 3,
buorremiellalasvuot, han viste altid
Villighed i sin Tjeneste, alelessi
buorremiellalasvuoda balvvalusastes
son cajeti; 4, buorrevuot, han gjorde
mig den Villighed, dam
buorre-vuoda son dagai munji.
Vill er, adj. 1, hilbbad, viltre
Drenge, hilbis barnek; Benene ere
viltre naar Sneen er tynd oy haard,
enhver vil paa sin I\ant, boccuk læk
hilbbad go muota læ cægge ja garas,
vigga jesgutteg guvllui. Hilbbadet.
Hilbbadvuot.
Vims, adj. 1, jottel; 2, spaittel.
Vimse, v. t, jorrat, intet andet
gjöre end vimse ud og ind, i dakkat
maidegen æreb go olgus sisa jorrat;
2, jottelet mannat va33et.
Vimsen, s. jorram.
Vin, s. vidne, der var Vin nok,
vinek galle legje. Smage af Vin,
vidnenjaddat.
Sv. vin.
Vind, s. 1, bieg, nu er Vinden
ikke haard og med, er ikke imod, dal
bieg i læk garas ja miedas, vuosstas
i; Vinden har lagt sig, bieg læ
lo-gjum; der reiste sig en sagte Vind,
saddai, bagjani hiljes bieg; stadig og
ustadig Vind, radabieg ja jorrebieg;
2, en kjølig Vind, jalddo; 3, mild
Vind, a, lafho; 4, b, liemho; 5, slaa
noget hen i Vind og Veir, i fuollat
niastegen; doattalkættai læt maidegen;
6, gjöre Vind, se prale. Overfaldes
a f Vind, biegotaddat.
Sv. piæg, Med-, Mori-, Sidevind,
mete-, vuosste-, tores piæg.
Vind, s. hegge Vind paa noget,
barggat ala; 2, viggat, viššalet,
ætearet barggat, viggat ala; 3,
æl-jotet.
Sv. 1, tuodest parget; 2, -viggit;
3, vainob adnet; 4, raceet.
Vinde, v. 1, giessat; 2, vierbbat,
vinde Traad, Garn, suona, laige
giessat, vierbbat; 3, bajas gæsset,
vinde Ankeret op, akkar bajas gæsset.
Sv. 1, kestet; 2, moddotet; 3,
pa-jas vestet.
Vinden, s. 1, giessain;
2,vierb-bam.
Vinde, v. i, vuoittet, vi vindts \ i
en saadan Mand ikke med Ord, æp
vuoite saniguim daggar olbma;
Vaa-ren begynder at vinde, gidda
vuoit-tegoatta; 2, nisstet, ingen af dem
vinder, ingen taber, æva guabbage |0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
