- Project Runeberg -  Norsk marmor /
74

(1897) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Som bekjendt taber den stærkt speilende politur sig tem-
melig burtigt bos marmoren, allerhurtigst naar marmoren staar
i fri luft, udsat for atmosværilerues indvirkning, men ogsaa,
naar marmoren staar inde i værelse. Da dolomitmarmoren
baade er haardere end kalkspatmarmoren og bedre modstands-
dygtig mod chemiske angreb, ledes man til den opfatning, at
polituren muligens (?) vil holde sig bedre hos den førstnævnte end
hos den sidstnævnte. Selv om saaledes f. ex. en plade af kalk-
spatmarmor direkte leveret fra fabrikken har en mere speilende
politur end en plade af dolomitmarmor, kan forholdet efter en
række aars forløb kanske stille sig lige eller muligens omvendt.
Herom har man dog endnu ikke nogen positiv erfaring, da vor
marmorindustri ikke er tilstrækkelig gammel.

Af fremmede mineraler er de fleste stærkt generende for
polituren; enkelte derimod kan ved farvet marmor virke ganske
dekorativt paa poleret flade. Dette er saaledes tilfælde med en
mørkegrøn hornblende, som man ofte møder i Løvgafl-marmoren,
og hvilken hornblende tager god politur; paa poleret flade
skaffer den, ved sin grønligsorte farve, et ganske behageligt liv
i det brogede billede. Paa tilsvarende maade forholder sig og-
saa i den røde Leifsæt- og Løvgafl-marmor samt i Furulis an-
tique verdåtre med den smaragdgrønne kronglimmer.

I hvid marmor er derimod større blade eller striber af
glimmer meget farlig, hvor det gjælder smuk politur; glimmer-
bladene selv tager nemlig ikke politur, men fliser sig bare op
ved finslibningen eller poleringen. Herved faar man for det
første generende smaa-huller, og for det andet tager selve glim-
meren sig ud som stygge flekker eller striber. Større glimmer-
blade er saaledes paa poleret flade — og endnu værre ved bil-
ledhuggerverker — at betegne som „feil i stenen11.

Mindst lige saa ilde som glimmer er straalsten (grammat.it),
naar denne optræder i større krystaller jævnt fordelt over den
hele masse, saaledes som tilfældet er f. ex med Seljeli-marmoren
i Hemnæs (se under afsnittet Ranen). Paa netop friskt poleret
flade er denne straalsten vistnok generende, men alligevel ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomarmor/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free