Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
marmor1). I en af Merrill (I. c.) leveret liste, paa 193 forskjel-
lige nummere, over de vigtigere sten-bygninger (kirker, skoler,
banker, toldboder, posthuse, monumenter osv.) i de Forenede
Stater, er saaledes 142 no. eller 74% af granit, sandsten, kon-
glomerat, gneis, glimmerskifer, serpentin osv. og resten, altsaa
ikke mindre end 51 no. eller 26%, af forskjellige marmorberg-
arter, hovedsagelig af (krystallin) dolomitmarmor, som i de
Forenede Stater spiller ganske stor rolle (anm. 2, s. 2—3), vi-
dere en hel del af amerikansk kalkspatmarmor, et par af itali-
ensk marmor, et par forøvrigt ogsaa af kalksten. — Den ameri-
kanske arkitekt har saaledes god anledning til selv, i det prak-
tiske liv, at overbevise sig om, hvorledes marmoren staar, —
og fremdeles skal der, efter hvad der fra forskjelligt hold er
bleven mig meddelt, i de store nordamerikanske byer anvendes
adskillig marmor til udvendigt brug. Saaledes oplyser ing. H.
Lund i Teknisk Ugeblad, 30te april 1896, at enkelte marmor-
flrmaer i New York kan se tilbage paa omkring 30 større byg-
ningsarbeider i marmor.
I de varme lande, Ægypten, Grækenland, Italien osv., stil-
ler holdbarheds-spørgsmaalet sig meget gunstigt, og marmoren
har her i det hele og store klaret sig tilfredsstillende, ikke
alene i aarhundreder, men i aartusinder.
Om den fra den klassiske græske oldtid stammende marmor
beretter saaledes prof. Lepsius i sit allerede gjentagende citerede
arbeide (Geologie von Attika), at denne marmor, anvendt ved
de forskjellige templer osv. i Grækenland, gjennemgaaende har
holdt sig udmærket godt, selv hvor den paa veirhaarde punkter
nu har staaet i fri luft i to tusind aar eller derover. Exempel-
vis kan saaledes henvises til den penteliske marmor (med kun
i1) Ogsaa kan berøres, at marmor anvendt [til grav-monumenter (som
fortrinsvis har været gjenstand for Geikies og Juliens studier) j er
mere exjioneret end ved ydre anvendelse i bygninger; en obelisk
angribes fra 4 sider og topfiaden, en bygningssten derimod kun fra
1 side, eller ved hjørner fra 2 sider. — Hertil kommer, at arkitek-
tens opgave ved brug af marmor inde i de store byer er i alle fald
til en vis grad at beskytte den ene eller de to sider, som kan an-
gribes, mod indvirkning af sod og regn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
