Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spor af jerngehalt) fra Agrilesa, anvendt til søiler, kapitæler
osv. paa det bekjendte Atliena-tempel; trods dette tempel nu i
2300 aar har staaet paa et ganske særlig exponeret punkt,
nemlig paa toppen af det fremstikkende forbjerg Sunion, har
marmoren fremdeles beholdt sin deilige hvide farve, men alle
finere arkitektoniske linjer er nu vistnok noget udviskede. —
Marmoren i ruinerne paa Akropolis og andre antike bygninger
i Athen, f. ex. Theseus-templet, har derimod nu — efter i to
tusind aar at have trodset vind og veir — faaet en lysebrun, i
aftensolen med guldgul farve skinnende overflade, der er mest
fremtrædende paa vindsiden; denne patina-hud stammer der-
fra, at den her anvendte marmor, den penteliske Spilia-
marmor, holder lidt mere jern end den foregaaende marmor,
nemlig 0.122 °/o jernoxydul (med oxyd; lidt jern ogsaa som
svovlkis).
Og vedrørende den fra den romerske oldtid stammende mar-
mor har man gjort den erfaring, at søiler og skulpturarbeider i
det hele og store har holdt sig meget godt, hvor de har staaet
ude i fri luft; hvor de derimod har ligget nede i jorden, udsat
for stadigt angreb af kulsyreholdigt vand, humussyre osv., er
de blevne mere korroderede, og der har her dannet sig en epi-
dermis-hud, af vekslende tykkelse.
Videre kan vi vedrørende den italienske marmor fremhæve,
at denne fremdeles i meget stor stil anvendes til tulvendig be-
kladning (for en væsentlig del som pladebelæg), ikke alene af
pragtbygninger (som f. ex. tidligere ved Markuskirken og doge-
paladset i Venedig; domkirken i Mailand), men ogsaa ved en
flerhed af de ordinære privathuse, i byer som Genua, Pisa, Flo-
renz osv. Marmoren beholder her gjennem aarhundreder sin
friske farve og sit solide korn; rent undtagelsesvis kan man
dog høre klage over, at marmoren „skallar af“ i solstegen (s.
91); og ved den bekjendte Markusdom i Venedig, som nu er
omkring tusind aar gammel, har man (efter hvad jeg har seet
berette i „Baumaterialienkunde“ for 1896, no. 3) nylig været
nødt til at foretage nogle reparationer; som helhed betragtet er
dog resultatet ogsaa her meget godt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
