Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frivaag i Øksnæs, 15—20 km NO for Hovden eller for Selvaag,
optræder (ifølge meddelelse af bergkand. G. Thesen) et gabbrofelt
(af mindst 5 km’s længde), ogsaa her med malmudsondring;
og paa Sunderø, omtrent midtveis mellem Hovden og Hjeldsand,
har K. Pettersen paa sit geologiske kort over „Lofoten og
Vesteraalen11 (Archiv f. mathem. og naturv., b. 6, 1882) afsat
gabbro (nemlig, efter prøve i Tromsø museum, en grovkornig,
plagioklasrig gabbro, staaende paa grænsen mod virkelig labra-
dorsten). — Det fremgaar af disse observationer, at gabbro-feltet
eller felterne paa udsiden af Langøen maa have ganske betyde-
lige dimensioner.
Af det store eruptivfelt i Vestlofoten skal vi noget nærmere
omtale kun den centrale del, paa Flakstadøen, hvor den her-
skende bergart (fra øens sydspids mellem Skjelfjorden og Næs-
land, forbi Nufsfjord, langs hele Nappstrømmen til lidt nord for
Napp og herfra over Vareidvandene til Vareid og den sydvestre
bund af Flakstadpollen, med afstand 17—18 km fraNæsland til
Napp) er en grovkornig, olivin- og hyperstlienførende Icibradorsten
(„anorthosite rock“ eller anorthosit). Etsteds (V for Nufsfjord)
fandt jeg dog ogsaa her den samme augitsyenit eller banatit,
som optræder paa Vestvaagø. — Orienterede præparater af
labradorstenens feldspat, som undertiden optræder i (ikke pres-
sede) individer af længde helt op til 1 dm eller endog derover,
viser etsteds, fra Andopendalen, sammensætning mellem Ab4 An3
og Abi Anj, nærmest Abi Ani; en anden prøve, fra Næsland,
derimod viser sammensætning mellem Ab3 An.» og Ab, An2, — alt-
saa en temmelig basisk labrador, medens den første prøve svarer
til et meget surt labradorled, endog paa grænsen mod andesin.
Foruden labradoren, der ofte er stærkt forherskende —
undertiden, som f. ex. i Andopendalen og vest for Nufsfjord,
endog næsten ligesaa predominerende som i labradorstenene
ved Soggendal og Ekersund — fører bergarten en del olivin
og hypersthen samt magnelit, desuden lidt glimmer, derimod (i
de af mig undersøgte præparater) kun en bagatel af diallag;
videre lidt spinel (primær, samt sekundær i olivinens omran-
dingszoner), men kun yderst lidet apatit. — I enkelte af de af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
