Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mig undersøgte præparater møder vi adskillig mere olivin end
hypersthen; andetsteds derimod spiller den sidstnævnte en større
rolle; bergarten er saaledes snart en olivin- og snart en olivin-
hxyperstlien-ldbradorsten.
Fra den nogenlunde analoge bergart ved Soggendal og
Ekersund adskiller Flakstad-labradorstenen sig navnlig ved noget
større basicitet og da særlig ved en større magnesiagehalt, som
giver sig tilkjende ved den ofte ganske rigelige olivingebalt og
derved, at bergarten jævnlig fører lidt primær spinel; videre
maa vi sætte i forbindelse med denne noget høiere basicitet, at
man i Flakstad-labradorstenen undertiden møder udsondringer af
peridotit-bergarter (bestaaende overveiende af olivin, med noget
spinel, pyroxen og lidt plagioklas-rest), og at malmudsondrin-
gerne — paa overgangsstadierne (titano-)magnetitdiallagit og
som slutresultat (titano-)magnetitspinellit — her ikke, som ved
Soggendal og Ekersund, fører titanjern, men derimod titano-
magnetit, med vekslende, dog nogenlunde lav titangehalt. —
Foruden disse forskjellige basiske udsondringer — paa den ene
side af magnesiasilikat og paa den anden af jernoxyd — kan vi
mærke os, at labradorstenen gjennemsættes af forskjellige slags
gange: saaledes grovkornige (pegmatitiske) erts-hypersthen-labra-
dor-gange eller schlierer, f. ex. vedNæsland; finkornig noritgang,
fra lidt søndenfor Vareid; lignende, stærkt finkornig, men fremdeles
fuldt eugranitisk-kornig noritgang, kun 0.2—0.5 m mægtig, i fjeld-
siden noget søndenfor Andopen; videre en omkring 10 m mægtig
gang af olivinhyperit indenfor Tenholmen, omkring 2/s km vest
for Nufsfjord.
østenfor dette labradorstenfelt paa Flakstadøen møder vi, i
den sydligste eller sydvestligste del af Vestvaagø (fra Balstad
til Stamsund1)) oftest graagrønne eller brungrenne, feldspatrige
eruptivbergarter, som — foruden sort erts, lidt titanit og apatit
(meget rigelig, ofte i paafaldende store korn) — fører noget
i) Nemlig langs Lofotvæggen fra Balstad over Mortsund og Ure til Stam-
sund (og muligens endnu længere mod NV) og ind i landet saa
langt som efter linjen Vevik, Buksnæs kirke, bunden af Holfjorden
og Skifjordpollen; i det sidste parti muligens endnu længere ind
paa øen (som jeg her ikke fik tid til at bereise).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
