- Project Runeberg -  Norges nyttige mineraler og bergarter, deres kjendetegn, forekomstmaade, brug og drivværdighed /
2

(1882) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fig. Fig.
i uaturen finder fnldt udviklede kryftaller; i regelen har
det ene mineral ved ndkryftalkisatiønen hindret det
nærlig-gende i at krystallisere frit øg fuldkommen ud. De fleste
og bedfte kryftaller findes i drnsernm elker hnlernm inde i
fjeldet; faadanne aabne rum er forholdsvis meget hyppige
ved ertsforekomster. ^ I nøje sammenhæng med krystal^
sormen staar mineralernes kløvningsevne @: deres evne
tik at knnne spaltes elker skives op i en elker flere retninger.
enhver vil rimeligvis hove lagt mærke til, at glimmer med
lethed kan kløves op i en retning til de allertyndefte og
finefte blade; paa famme maade kan feldspath kløves øp i
tø retninger, kalkspath i tre, flnsspath i fire, zinkblende
endøg i se^ retninger. endelsen ,,fpath^ i mineralerne
kakkfpath, flnsspath, seldspath, tuugspath øsv. kommer af,
at de med lethed lader fig spalte op. Der gives eukelte
mineraler, f. e^. kvarts, som aldeles ikke lader sig spalte
op i nogen retning. ^ed andre, f. e^. lnagnetjern og
titanjern, er kløvningsevnen saa nbetydelig, at den kun
viser sig ved en stærkere glans i visse retninger. Før^
nden at springe itn efter kløvningsfladerne kan mineralerne
brydes paa hvilkenfømhelft anden maade; det derved
frem-kaldte brud er karakteriftisk før hvert enkelt mineral. Kvarts
har saaledes brud søm glas (musligt brud), kridt har
jørd-agtigt brud; de fleste gediegne metaller (f. e^. sølv og kob^
ber) har haget brnd.
^ a ard hed en er et af de bedfte ydre kjendetegn;
saaledes er det bedste skillemærke mellem svovlkis og
kob-berkis, at den førfte er faa haard, at den giver gnist mød
staal, hvilket kobberkis ikke gjør. ^aardheden nndersøges

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomineral/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free