Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved at ridse det ene mineral med det andet; man vælger
natnrligvis helst spidse, fremftikkende hjørner til at ridfe
med. Før sammenlignings skykd har man dannet sig en
hårdhedsskala af følgende mineraler: talk (1), gibs (2),
kalkspath (3), flnsfpath (4), apatit (5), feldspath (6), kvarts
(7), tøpas (8), kørnnd (9) øg diamant (10), hvoras talk
er blødest, diamant haardest. De fleste ertser har
haard-hedsgrad 4 eller 5, @ : de er saa haarde søm flnsspath elker
apatit. I en sart kan man paa en praktisk maade
be-stemme haardheden ved at ridse med en spids kniv eller
ved at slaa gnist med staal; de mineraler, som er blødere
end feldspath, lader fig ridse med kniv, og de, som er
haar-dere end feldspath, giver gnift mod staal.
Mineralernes egenvægt eller specifiske vægt
uuder-søges paa eu praktisk, men ikke meget nøjagtig maade ved
at tage kige støre stykker af førskjellige mineraler i
hæn-derne øg veje dem mod hverandre. Man angiver
egen-vægten ved at bestemme, hvor mange gange tungere et
le-geme er end den samme rnmmængde vand. Den
alminde-lige og velkjendte regel er, at de almindelige stene er lette,
at ertserne derimod, som indeholder et tnngt metal som
jern, kobber, bly osv., er tnnge. De almindelige stene som
kvarts, seldspath, glimmer, hornblende osv. har egenvægt
2,^ til 2,^ (@: de er 2,^ til 2,^ tnngere end vand), hvilket
er den almindelige stenvægt; da disse mineraler
sammen-sætter næsten hele jordskorpen, saa følger heraf, at dennes
fleste bergarter ogsaa har den almindelige stenvægt 2,^ til
2,^. Man har sundet ved sorskjellige sysikalske og
astro-nomiske beregninger, at hele jordklodens midlere tæthed eller
dens egenvægt er omtrent 5; sølgelig maa jordens indre
bestaa as^ tnnge stosfe, fornemmelig metaller og ertser. Dette
er, som vi senere skal se, i fnldstændig overensstemmelse
med, at de flefte metaller og ertser, som nn findes oppe
i overfladen, i tidligere dage kom op eller brød frem fra
jordens indre. Den forholdsvis lette jordskorpe kigger kun
som en skags skal om den tnnge, indre kjerne.
^ver enkelt erts har sin bestemte farve; saaledes er
s. e^. magnetjern sort, blyglans graa; baade svovlkis og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
