Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tiltrækkende ved Indbyggernes Gjestfrihed; thi man* kan være sikker
paa, naar man er bleven træt af at beundre den skjønne, men vilde
Natur, her at finde en gjestfri og venlig Modtagelse i et hyggeligt Hjem.
Homansbyen i Christiania.
For nogle Aar siden kjebte Heiesteretsadvocat Homan en
Engløkke paa den nordvestre Side af Christiania bag det kongelige
Slot, i den Hensigt, ligesom Romulus i gamle Dage, derpaa at anlægge
en By. Han udstykkede Eiendommen i smaa Dele, opførte ved Hjelp
af sin egen Architekt det ene Huus efter det andet, solgte og anlagde
Gader. Planen klang fabelagtig i Alles Øren, men Tingen gik virkelig
for sig, Folket døbte den nye By, og man valfartede derud for at see,
hvorledes den voxede Aar for Aar. Ja, hvad er umuligt for en
talentfuld Jurist? »Verden tilhører os Jurister»; denne Sætning er i
Christiania bleven grundmuret og falder ikké. Billedet vil give en Idee
om den smukke lille By, som har forbauset de Indfødte, og som de
inderlig gjerae ønskede skulde behage Andre. Husene ere smaa og
opførte af Steen. Man vil vistnok lægge Mærke til, at det ene Huus
aldeles ikke ligner det andet, men ligesom de alle skrive sig fra samme
Architekt (Bull), saaledes gaaer der ogsaa den samme Aand gjennem
dem alle. Der er Harmoni i Forskjelligheden og den virker
velgjørende. Kun eet Huus afbryder forsaavidt den gode Tone. Det er
et »gothisk Uhyre«, som ikke sees paa Billedet, men som ved sin
Lidenhed, sin røde Teglsteensfarve og sine Peberbøsser ikke undlader
at virke noget i det Comiske. Som Model vilde det være smukt,
afsondret for sig selv vilde det ogsaa tage sig godt ud i et norsk
Landskab, men her, hvor Alt er moderne og samlet i god Stil, her
virker det ikke til sin Fordeel. Eftersom Træerne voxe til, vil
Homansbyen vinde i Charakteer af fredelig Landsby, og det Hele
vil mere og mere blive et nydeligt lille West-End. Hvad der ogsaa
virker oplivende der, er den Mængde smaa Vandspring, som plaske
udenfor Husene og fortælle nydelige Ting om Familielivet indenfor.
Slettafossen i Romsdalen.
Paa Vandskjellet mellem det østen- og vestenfjeldske Norge
ligger Læsje med sine Søer, der ere forbundne med hverandre og mod
Sydost sende Lougen ned i Gudbrandsdalen, medens de mod Nordost
finde Afløb i Rauma, der, efterat have gjennemstrømmet den sex
| Mile lange Roms dal, ved Veblungsnæs falder i Romsdalsfj orden,
i Romsdalen holdes for Norges mest maleriske Dal. Som alle
| feterede Skjønheder er den meget lunefuld, saa det let kan hænde en
Tourist, naar han fra Christiania er draget de omtrent 40 norske Miil
! til Dalens nederste Ende, kun at faae den Skjønnes fremstrakte Fod
at see, men ikke den fortryllende Figur, som hun ofte hyller i det
tætteste Taageslør. Da maa man sandelig have Taalmodighed og bede
om godt Veir; er man udholdende, forbarmer den Stolte sig nok
til-sidst og viser sig i en saa majestætisk Ynde, at man ingenlunde
angrer de Offere, man har bragt for at nyde det fortryllende Skue.
Kommer man fra Læsje, træder man omtrent ved Nystuen ind
i Romsdalen og naaer, efterat have fulgt Rauma en Miilsvei, det
største Fald, den danner, Slettafossen, der ikke er meget høit, men
udmærker sig ved den maleriske Kløft, gjennem hvilken den
sammenpressede Vandmasse styrter sig. Over Fossen ligger en Bro, hvorfra
man seer videre frem i Dalen, der i sin første halve Længde, indtil den
bøier af i lidt meer nordvestlig Retning, endnu ikke viser Romsdalens
Charakteer i dens hele Storhed, men danner ligesom en vellykket
Forhal, der med den grønne, skummende Rauma i den smalle, enkelte
Steder dyrkede Dalbund, med de rigt med mange Slags Løv- og
Naaletræer og med skummende "Vandaarer drapperede Fjeldsider, og
med en af bratte Fjeldvægge med Sneedække foroven dannet
Baggrund, lader Beskueren ane og forbereder ham paa den storstilede
Natur, der viser sig, naar han følger Dalens Vending. Da blive
Formerne mere storslaaede; Dalens Vægge nærme sig hinanden; de
ere foroven næsten lodrette, men forneden kile deres mægtige
Styrtninger sig ind imellem hverandre, saa at Rauma gjennem Dalbunden
maa bryde sig et Zikzakløb, som ogsaa Veien følger i Bugter, gjennem
Ellekrat og forbi enkelte Gaarde. Nu bliver Egnen mere og mere
gigantisk grupperet, indtil man naaer dens dristigste og skjønneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
