Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Østerdalen, fra en lille Sø mellem Rundanes mægtige Kreds af
Kvartsklipper, hvis Toppe naae en Høide af 5000 Fod over Havfladen.
Ula fødes af Fjeldenes Snee, deu løber hastigt sin korte Vei og styrter
sig skummende i Lougen, gjennem en trang og mørk Kløft, til hvis
Vægge der er klinet Bygninger og Møller, hvis Hjul den driver i sit Fald.
Følger man Ula til dens Udspring, maa man først brat opad,
saa lidt ned igjen og gjennem en dyb Dal, hvis Fjeldside paa Elvens
høire Bred næsten heelt er dækket af mægtige Gruusstyrtninger, Sand
og Steen af alle Størrelser, hvilket Alt danner en sammenhængende,
temmelig fast Masse, der flere Steder viser skarpttakkede Former;
ovenfor Gruusstyrtningen, samt opad den faste Fjeldmasse hinsides
Elven, kneiser Naaleskov. Veien, en Kløvvei — for Heste, men ikke
til Kjørsel — gaaer paa Gruusstyrtningen og følger langsmed Elven til
en over Strømmen høit oppe i Dalen ført Bro; derfra gaaer det nu en
god Stund brat opad gjennem Skov, med Udsigt til sneedækt Fjeld,
og endelig naaer man Sæterpladsen.
• Sæter« er et Ord, der har Tryllemagt; det maler for de Fleste
et Billede af vild og høi Natur: i den lette, klare Luft staae de
lysende Sneefjelde tydeligt, selv i den fjerne Synskreds, og danne en
kraftig Modsætning til mørke Fjeldvægge og chaotiske Steenmarker i
Sæterens Nærhed. Dog mangler Billedet ikke Mildhed; thi i den
grønne Sæterdal græsser Kvæget, og udenfor Hytten staaer Jenten og
lokker det til sig med Kalden og Sang, eller hun sidder mod Aften i
Døren og synger, saa nok Andre end Kvæg kunne lokkes.
Har man imidlertid dannet sig en Forestilling om Sæterlivet
efter digteriske Fremstillinger, og Tidemands og Bergstiens deilige
Billeder, og saa søger Virkeligheden hertil paa vestenfjeldske Sætere,
da vil man oftest føle sig høist uhyggeligt skuffet: Smuds baade udenfor
og indeni den røgfyldte lille Sæterhytte kaster en saa mørk Skygge,
at man ikke kan opfatte det Skjønne, hverken i den muligviis ideale
Jentesjæl, eller i Laqdskabets fjernere Partier. I de østligste Dales
Sætere — især i Østerdalens, men ogsaa i Gudbrandsdalens — kan
man derimod, naar man er heldig, baade med Hensyn til Sæteren og
til Veiret, see Livet saa skjønt, som de konstneriske Fremstillinger love.
Veien gaaer nu over Høifjeldets ikke meget høinende, snart lidt
terrasseformede, snart jævnt skraanende Flade, gjennem Birkekryb og
svampet Moslag; man maa hoppe fra Steen til Steen over vandmættet
og sivende Grund og over smaa rislende Vandløb, og efter en tre
Timers Vandring staaer man saa ved Foden af Rundane, som alt
længe har været synlig paa Afstand.
Vandringens Maal: Søen, hvorfra Ula løber ud, er naaet; de
høie, nøgne Fjelde, de bageste sneedækte lige til Foden, de
nærmere-liggende kun foroven, Søen med de lyng- og mosklædte Bredder,
Stilheden, som kun brydes af Elvens Brumlen — den hele Omgivelse
bærer Præg af en Alvor, som Tegningen af Egnen muligviis bedre end
Ord kan vække en Forestilling om
Jönköping,
Tu de svenske Byer, der skylde Naturens Kilder deres Ophav,
hører Jönköping, selv liggende i Smaaland, med ved Hjelp af
Vettern tillige med Øster- og Vestergötland til naturligt Opland. Da
den store Göta-Canal. anlagdes og toges i Brug for en tredive Aar
siden, begyndte Jönköping alt stærkt at reise sig, thi Canalens Vei gik
jo tversover Vettern, og Dampskibe sattes derfor efterhaanden i Fart
fra Jönköping og kunde naae ud til Østersøen saavelsom til Kattegat.
Men et endnu større Opsving har Byen faaet ved at blive en
Hovedstation i det store Jernveisnet, der med hvert Aar spændes tættere
over hele Sverig. Den Reisende finder her et pyt, meget storartet
Hotel, anlagt af et Actieselskab, nær ved Banegaarden og
Dampskibenes Anlægsplads, i sig selv en mere imponerende Bygning, end
man skulde troe at finde i en mindre By, men rigtignok ikke smukkere
end den flaue Hotelsti] tillader. Imidlertid skal et Hotel jo mere
nydes indvendigt end udvendigt, og forsaavidt er Stilen god selv for
kræsne og talrige Reisende.
Staden, der seer temmelig nybygget ud, deels formedelst flere
Ildebrande, disse Øieblikkets Svøber men Fremtidens Lykkegivere, deels
paa Grund af dens Tilvæxt i de senere Aar, skriver sig i
Virkeligheden fra en ældgammel Periode. Sit Navn skylder den et lille Vandløb,
Junabäcken, der rinder vestenom Byen. Naar den tidlige Middelalders
Sveakonger reiste Landet rundt paa deres Ericksgata, kom
Vest-göternes Ombud Drotten imøde paa dette Sted, men en Kjøbstad med
Særrettigheder blev »Junaköpung« først under Birger Jarl, og Magnus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
