Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ladelaas bekræftede dens Rang og Ret. Det var Pavevældens Tid i
Norden — omkring Aar 1300 — og her fandtes da Graabrødrebo,
Kloster, Kirke og Capeller. Men det var ogsaa Borglivets Periode, og
Jönköping Slot omtales oftere, blandt Andet da Kong Valdemar, den
første af Folkungarne, Birger Jarls Søn, her ægtede Erik Plougpennings
Datter, Prindsesse Sophie; lidt senere fik Slottet Betydning i Feiden
mellem Erik Menveds usle Svoger, Kong Birger, og dennes Brødre.
I Jönköping deelte Magnus Smek Riget med sin Søn 1357; det
Op-sigelsesbrev paa Huldskab og Troskab, som Svenskerne 1439 sendte
vor Erik af Pommern, var dateret fra samme By. Den ædle
Rigsforstander Sten Sture den Ældre udaandede her sit for Sverigs
Frihed saa virksomme Liv; nogle Aar senere var Staden Skueplads
for Christiern II’s blodige Mord paa de to uskyldige smaa Ribbinger.
Slottet og Byen toge ikke sjeldent Skade i disse urolige Tider; med
ægte Krigersind brændte Gustaf Adolf Staden af, for at den ikke
skulde kunne blive til Nytte for de Danske. Derefter opbyggedes den
imidlertid paany og fik sin nuværende Plads, noget østligere end før.
De Carolingiske Soldaterkonger forstærkede Befæstningerne, men 1737
nedbrændte Slottet og efterhaanden sank Volden sammen, saa at nu
kun forsvindende Levninger ere tilbage.
For en Menneskealder siden havde Jönköping kun en 4000
Ind-byggere, og 1834 bortrev ovenikjøbet Choleraen en Syvendedeel af
Befolkningen blot i en eneste Maaned; men nu naaer Tallet 10,000
eller derover. Hvad Pest og Krig og Ildebrand ikke havde kunnet
faae Bugt med, har ogsaa Vandet forsøgt sig imod: Vettern er ikke
sjeldent steget over sine Bredder.
Jönköping er Sæde for Göta Hofrätt, og derfor samles mere
aandeligt Liv i denne By, end den ellers ifølge sin Størrelse kunde
vente. Men end mindre staaer det materielle Liv tilbage; talrige
Fabriker og Brug øve en udbredt Virksomhed — vi skulle blot minde
om de fortrinlige Säkerhets-tändstickor, der i millionviis benyttes
saavel inden- som udenlands, og som ere saa efterspurgte, ikke blot fordi
de ikke lugte ilde, men navnlig fordi de ikkun kunne tænde ved at
stryges paa de tilhørende Æsker, saa at de ere langt mindre farefulde
end de hidtidige Udpinde.
I Jönköping ere flere bekjendte Svenske fødte, saaledes Magn.
J. Crusenstolpe, Carl Ant. Wetterbergh (den pseudonymé Novellist
»Onkel Adam«), Victor Rydberg, P. G. Scheutz, og Linnés Efterfølger
i Upsala, C. P. Thunberg.
^ Skurusundet ved Stockholm.
At Stockholm ved sin Beliggenhed, sine afvexlende og maleriske
Omgivelser er en smuk Stad, er en Dom, der ligesaa villigt
underskrives af Udlændinge som af Svenskerne selv. Ikke alene de nye
Bygninger og den bevægede Vrimmel paa Gaderne, men ogsaa Farterne
i alle Retninger udenfor Byen vidne om, at man befinder sig i en
ualmindelig skjøn og livlig Hovedstad. Forlader man Staden, har man
strax de vidtstrakte herlige Vandpartier med yndige Kyster for sig, og
i den nærmeste Omegn afvexle Bjerge, bevoxede med Naaletræer, med
yppige Enge, rislende Bække, speilklare Indsøer og anseelige Skove.
Hvorhen man paa sine Udflugter vender Øiet, til Land- eller Søsiden,
mod Mälaren eller Saltsjön, der begge ere rige paa Øer og Holme, og
hvis Strande ere oversaaede med utallige større eller mindre
Herre-gaarde og Villaer, sees overalt smilende og herlige Landskaber.
Medens Kjøbenhavnerne benytte Jernveien for i den korte
nordiske Sommer at nyde Landlivets Glæder i Hovedstadens Nærhed,
bruge Stockholmerne deres mange Vandveie for ved Hjelp af Dampen
at føres til et lignende Maal. Ingen af disse Toure er saa indbydende,
som en Fart paa Skurusundet. Ikkun faa Aar ere forløbne, siden
denne Vei paa en Maade opfandtes; de velbekjendte smaa Hurtigseilere
dampede ud til Skurubroen, Landsted byggedes ved Landsted, og det
blev Mode at søge sig Sommerophold der. Naar man tager fra
Stockholm med Dampskib over Saltsjön, kommer man først tilvenstre forbi
den bekjendte Edsvik, der fører ud til Ulriksdals Slot; paa Høiden af
Lidingøen dreier man lidt af tilhøire, og befinder sig da i Skurusundet.
Sundet skiller Wermdøen fra Fastlandet og løber forbi Stäket, hvor
der er foretaget betydelige Arbeider for at gjøre den meget trange
Vei seilbar. Skurusundet hører ubetinget til de smukkeste Partier i
Stockholms Nærhed, og hertil bidrage ikke mindst de mange
Herre-gaarde, som findes spredte omkring paa Wermdøen, der strækker sig
ned mod Waxholm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
