Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svendborg.
Paa Fyens Sydostkant ved det deilige Svendborgsund ligger,
omkrandset af Bakker og Skove, Byen Svendborg, skjærmet mod
Syd og Øst af Øerne Thorseng og Thorø. Svendborgs Oprindelse har
man villet føre tilbåge til den fjerneste Oldtid; Nogle have udledet
dens Navn fra Svend Tveskjæg, Andre fra Svend Grathe, atter Andre
fra de Svin, dens Borgere skulle have havt paa Skoven der, hvorfor
de »af bevægelige Aarsager have forandret Svin borg til Svenborg«;
endelig har man af Sundet udledet Byens oprindelige Navn som
Sundborg, hvilket jo lyder ganske rimeligt. Naar Naturen er iført sin
hele vidunderlige Sommerpragt, fremkalde de frugtbare Smaaøer, der
til alle Sider titte frem over Sundets sølvskinnende Flade, og de ranke
Bøge, hvis lysegrønne Kroner hvælve sig henover Bølgerne, en
Stemning, der griber selv den, hvis Fod har dvælet blandt Alpernes Toppe
og paa det solrige Italiens frugtbare Sletter.
Byen selv er som en Afspeiling af den hele yndige Natur, der
danner Rammen om den. Stor Virksomhed hersker paa Skibsbroen
ved den rummelige og smukke Havn, Skibe lade og losse og Alt bærer
Præget af, at man her befinder sig midt i »en levende Handel«. Byens
Mærkværdigheder i architektonisk Henseende ere ikke mange, dog er
dens nye Navigationsskole ligesom dens forskjellige Fabriker og
industrielle Anlæg til Pryd saavelsom til Gavn for Byen, hvis hele venlige
Udseende og travle Færden gjør et hyggeligt Indtryk.
Himmelbjerget i Jylland.
»Langt hoiere Bjerge saa vide paa Jord
Man har, end hvor Bjerg kun er Bakke»,
synger Digteren om vort lille Danmark, og hvem skulde efter disse
Linier troe, at der dog ovre i Jylland findes et Bjerg, som fører det
stolte Navn »»Himmelbjerget«. Men Stort og Smaat, Høit og Lavt
ere nu engang relative Begreber i denne Verden, og for os Sletteboere,
som ere vante til at lade os imponere af Bakker som Valby- og
Geelsbakke, er en Høide af 550 Fod endda ikke saa ganske ringe.
Femhundrede og halvtresindstyve Fod ligger det over Havfladen, lærer
Geographien, og det er ganske hensigtsmæssigt at indprente sig denne
Lærdom i dens Heelhed, naar man ikke vil overraskes ved den
forholdsmæssig ringe Høide, i hvilken det jydske Bjerg hæver sig over
sine Omgivelser. Men Sagen er den, at den hele Egn omkring
»Himmelbjerget« ligger temmelig høit, og Stigningen er saa jævn, at
man næsten umærkeligt føres op i Niveau med den Kegle, for at blive
i Bjergsproget, som danner det egentlige »Himmelbjerg«. Det er dog
kun under den Forudsætning, at man besøger det fra »Rye«-Siden, at
man saaledes, saa at sige uden at ane Noget, pludseligt staaer paa et
af de mest henrivende Punkter i Danmark. Gjør man Touren fra det
skov- og hedeomkrandsede Silkeborg af, svømmer man hele Tiden i en
saadan Rigdom af smukke og afvexlende Prospecter, at Øiet næsten
trættes og mister eudeel al sin Modtagelsesevne, inden det har seet
det Bedste. De fleste Mennesker, som første Gang besøge
»Himmelbjerget«, vælge imidlertid den førstnævnte Vei, som vistnok ogsaa i
alle Henseender er den mest anbefalelsesværdige. Hvad det navnlig
kommer an paa, er at see Udsigten fra »Himmelbjerget«, i tidlig
Morgenbelysning, og dette opnaaedes hidtil lettest ved at tage
Natte-kvarteer i den en god Fjerdingvei derfra liggende og for sine Aal og
Blaabær velbekjendte Rye Kro. Tidens Særkjende er jo imidlertid en
umættélig Higen efter Comfort og Magelighed, og et lille Actieselskab
har derfor i 1865 paa selve Bjerget nærved de kæmpehøie Bøgekroner
ladet opføre en lille Pavillon, hvor den mødige Tourist kan overnatte,
for uden stort Besvær den næste Morgen at være paa Pladsen i rette
Tid. Der mangler ikke Meget i, at en eller anden Dovenlars fra sit
magelige Leie i denne Pavillon kan nyde de med Solens Opgang over
»Himmelbjerget« forbundne Herligheder, men man tør vel antage, at
selv denne manglende Smule vil lokke Vandreren ud af Sengen og hen
til Flagstangen paa Bjergets Top, hvor der under eet stort Overblik
aabner sig det smukkeste og mest charakteristiske Billede af en »jydsk
Egn«. At besynge Stedets deilige Natur, som har fundet en saa
begeistret og veltalende Skjald i St. St. Blicher, vilde være at skrive
en Uiade »post Homerum«. Vi skulle derfor kun henlede det reiselystne
Publicums Opmærksomhed paa den vigtige Omstændighed, at det, efter
Ombygningen af Pavillonen og Etableringen af et Conditori der, ikke
behøver at frygte for at komme til at lide legemlig Nød paa »Himmel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
