Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bjerget«, dersom en Madkurv tilfældigviis skulde være bleven glemt i
Hjemmet eller befunden for tung til at tages med paa »Bjerget«. Man
sige hvad man vil, saa spiller denne Side af Tilværelsen dog en stor
Rolle og det ikke mindst her, hvor den kraftige, jydske Fastlandsluft
giver en udmærket Appetit. Pavillonen, der ligger lidt tilbage paa
Bjerget, bagved dets egentlige Top, er opført i en simpel men smagfuld
Stil, der harmonerer godt med Omgivelserne uden at have noget Søgt
»Norsk-Arabisk« ved sig. Det nye Hospitium vil udentvivl blive vel seet
af de Mange, som fremdeles besøge Jyllands Stolthed, det deilige
• Himmelbjerg«.
Loms Kirke i Gudbrandsdalen.
liomseggen er en langstrakt Fjeldmasse, der ender som en
ved Eggen lidt afstumpet Kile, skydende sig ud mellem Bæverelven og
Vaagevandets nordostlige Arm. Fjeldets østligste Deel, Kilens
afstumpede Eg, danner i sit Fald mod Dalen en, vistnok et Par tusinde
Fod høi, steil Pyramideflade, med omtrent ligestore Sider. Fladens
Spids er nøgen og i et Par dybe Revner ligger der endog Snee langt
ud paa Sommeren, men længere nede er den bevoxet med Birkekrat;
ved dens Fod ligge veldyrkede Gaarde i en Bræmme, som fortsættes til
begge Sider under Kilens bratte Vægge, og ligefor den, paa en
Gruus-flade med steile Skrænter mod Vandet og Elven, staaer Loms gamle,
ærværdige Kirke.
Er man naaet op til det Punkt, som fra Dalen seer ud som
Fjeldets høieste, nemlig Pyramidens Spids, viser det sig, at Lomseggen
endnu hæver sig i flere Afsatser, og først et godt Stykke længere
tilbage naaer sin største Høide, vel 6000 Fod over Havet. Vender man
sig imod Ø&t, mod Dalen, har man en Udsigt, som i Norge er sjelden
fra høie Punkter, hvor som oftest kun nøgne eller sneedækte
Fjeldtoppe vise sig hele Synskredsen rundt. Men her er Forgrund; man
staaer paa det høie Bjerg, og Jordens Herlighed ligger udbredt for
Ens Fødder: dybt nede rager Lomskirken op med sine mange
Dragehoveder og bag den strækker Vaagevandet sig — i en Halvkreds bag
Kirken med sine af Ellekrat bedækkede Smaaholme og sine af
Otta-og Bæverelvens Vande forskjelligt farvede Striber — hen til Loms-
kollen, der synes at afslutte Vandet imod Øst. Trævæxten er kun
ringe i Lom, af Birkekrat er der mest; men denne Kol bærer en mørk
Fyrreskov, som danner en kraftig Modsætning til Vandets nordlige
Bred, med bratte, nøgne, graae Fjeldvægge, der paa store Strækninger
ere rødfarvede af Lav, og til den sydlige, med mere jævntskraanende
Fjelde, der øverst oppe ere yderst sparsomt bevoxede med
Alminding-Birkekrat, længere nede have hegnede Udmarker, og nederst en
uafbrudt Række af større og mindre Gaarde med grønne Agre og Enge.
Bag Lomskollen, i en 9 til 10 Miles Afstand fra Eggen, hæve sig
Rundanes Fjeldknuder i en Kreds, som et Oldtidens Thingsted, og
naar Taage lægger sig som Klæder om Knudernes Skuldre, og
Snee-toppene rage frit op over dem som lyse Hoveder, maa det see ud,
( som om de gamle Kæmper holdt Raad paa Thingkredsens Stene.
Vender man sig nu tilhøire mod Syd, kan man følge
Bæverelvens Løb; hinsides Elven ligge Jotunfjeldene; man seer Norges
høieste Fjeld, den tretoppede, 8000 Fod høie Galdhøpig; man seer
den lidt lavere Nautgardstind med et mægtigt Bækken, som en
indhegnet rund Plads, hvilken man vel — efter Navnet at dømme, og om
man ellers har tænkt sig disse Sneeregioner bebyggede af Troldfolk —
har meent, at Troldene passende kunde bruge som Gaard, til at drive
deres Kvæg (Naut) sammen i; man seer, foruden disse, en
Mangfoldighed af Fjeldtoppe, alle dækkede af den reneste hvide Snee — et
glimrende og deiligt Syn, naar Solen skinner og den blaae Luft
fremhæver Fjeldenes skjønne Former. Vender man sig tilvenstre, mod
Nordvest, seer man Vaagevandet og Ottaelven, omgivne af den
veldyrkede Skeakerdal, og ovenfor dennes Fjeldsider de sneedækte
Langfjelde, strækkende sig saa langt Øiet naaer.
Med Christendommens almindelige Indførelse i det ellevte
Aar-hundrede begynder Stavekirkernes Bygning i Norge. Landet skal i sin
Tid have havt 6 til 700 saadanne Kirker og endnu skal der i henved
halvhundrede findes mere og mindre betydelige Levninger af
Stave-bygning; men i den oprindelige Skikkelse har ingen Stavekirke holdt
sig fuldstændigt til vore Dage, og Loms Kirke har ogsaa været
betydelig Ombygning underkastet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
