Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det Fart, naar det samler sig et eller andet Sted. Dette besørge
Fløderne og deres Næringsvei er heller ikke uden Fare.
Billedet af Hønefos er taget fra Elven ovenfor Byen, hvor
Naturen har noget eiendommeligt Vildt ved sig; et Blik fra den anden
Side, hvor man f. Ex. fra Glatvedgaardens Have seer paa eengang op
ad Elven og ud over den smukke Fjord, hvori Hønefossen falder,
danner den skarpeste Modsætning hertil.
Tunnelen ved Nyboda.
N aar man, farende frem ad Jernveien, der fører fra Malmö til
Stockholm, tænker, at man med Locomotivets Hastighed forlader
Skaanes frugtbare, men flade Sletteland, for at komme midt ind i det
egentlige Sverigs steenrige og klippefulde Natur, da bliver man lidt
skuffet i sine Forventninger. Thi først idet man efter en heel Dags
Kjørsel nærmer sig Reisens Maal, høiner Landet sig, og den saa
længselsfuldt ventede Bjergformation viser sig du nær Veien.
Fra en saadan Egn er det her afbildede Prospect af Tunnelen
ved Nyboda, der ligger ikke langt fra Stockholms nærmeste Station,
Liljeholmen. Denne Tunnel er 932 Fod lang, 18 Fod bred og 18 Fod
høi, og er udsprængt i Klippen selv. Omkostningerne ved den have
beløbet sig til mellem 140 og 150,000 Rd. svensk. Om man end,
efter den Udsigt, man har, til snart at skulle vise sig paa den svenske
Hovedstads Gader, kunde fristes til allerede her at foretage samme
Omklædningsscene som den, der efter forskjellige Varianter snart
henlægges til Schweitz, snart til Skotland, maa man dog ikke altfor
meget gjøre Regning paa et langt Ophold i Mørket. Thi vel har
Tunnelen en ret anseelig Udstrækning og kan indgyde den tilbørlige
Uhyggelighed; men Minatternes Tal for Farten igjennem den er dog ringe.
Byströms Villa paa Djurgården ved Stockholm.
Trækfnglen vender altid tilbage til sin Rede, og Eonstneren,
der har saameget af Trækfuglens Natur, glemmer det ogsaa kun sjel-
dent. Sergells Elev, Johan Nikolai Byström, forlod allerede i en
ung Alder Fædrelandet og begav sig til Italien, hvorfra han gjentagne
Gange besøgte Sverig; men de yppige Formers Land fængslede med
uimodstaaelig Magt ham, de yppige Formers Skaber: Italien blev hans
andet Hjem, og først i en mere fremrykket Alder tænkte han for Alvor
paa at vende tilbage til Fædrelandet. Han var da saaledes groet fast
til Syden, at han maatte tage et Stykke med, for at kunne finde sig
hjemme i Norden. Under et Ophold i Carara lod han tildeels under
eget Tilsyn udføre de Prydelser, hvormed han agtede at smykke sin
Bolig ved Stockholm. Italiens Marmor og Sverigs Granit maatte
formæles for at føde det Huus, hvor han tænkte at tilbringe Resten af
sine Dage. Det blev bygget i Djurgården paa en Fjeldskrænt, hvorfra
man har en henrivende Udsigt over Havnen og Hovedstaden. Opført
i en noget phantastisk Maneer staaer det der, med sine hvide
Marmor-mure mellem de mørke Graner, vel ikke — som en svensk Forfatter
siger — »ett fristående konstverk, hvars like skulle sökas fåfängt på
denna sidan Alperna, om den ens står att finna på den andra«, men
en nydelig Villa, en Drøm om Syden midt i den nordiske Natur. Naar
man med Dampbaaden gaaer fra Stockholm over til Djurgården er
Byströms Villa den første, man faaer Øie paa; fra dens skinnende
Mure lyder ligesom et velkomstbydende »Salve!« Længer inde i Skoven
staaer Bellmans Buste, udført af Konstnerens Meisel. Ved disse to
Arbeider er hans Navn knyttet til Djurgården; Ingen kan besøge den
uden at mindes om Byström, og selv om han ikke havde skabt Værker
som den badende Venus, den berusede Amor, Bacchantinden,
Dandser-inden o. m. fl., vilde derfor ikke mange Navne være mere kjendte end
hans. Konstneren nøiedes ikke med at smykke sit Huus udvendigt.
En rig Samling af hjembragte Konstsager og af egne Arbeider fylder
de lyse Sale — inde Konstens, ude Naturens Skjønhed! Alligevel
længtes Byström efter det solvarme Italien. Atter drog han derhen;
Døden overraskede ham i Rom 1848, men hans Navn lever, og hans
Villa paa Djurgården fortæller til Sverigs Stolthed, at Marmorkonstneren
vår en Søn af dets haarde Granit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
