Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christiansø.
I Farvandet mellem Skaanes Sydostkyst og Bornholm, 2^ Miil
Nordost for denne Øes nærmeste Overfartssted, Gudhjem, ligger
Christiansø — forhen Østersøens Malta. Som Fæstning er den
nedlagt ved kongelig Resolution af 2den Mai 1855 og tilhører som
saadan nu kun Historien. Fra et statsoekonomisk Synspunkt betragtet,
havde det vistnok været bedst, om den aldrig havde været til; thi den
har i Tidernes Løb kostet Staten langt større Pengesummer, end den
har gjort Gavn for. Dens gode Havn har vel stundom været et sikkert
Tilflugtssted, baade for Krigs- og Handelsskibe — Tordenskjold søgte
saaledes ofte didhen med sine Galeier — men Klipperne have ogsaa
til sine Tider beredet Mange en vaad Grav, især før Aaret 1805, da
der blev oprettet et Fyr.
Seet fra den maleriske og poetiske Side tager Christiansø sig
bedst ud i en Storm, naar Himmel og Hav ere i Oprør. De nøgne og
steile Klipper faae netop da deres Skjønhed og Udtryk ved den Kraft,
hvormed de trodse Elementernes Rasen; thi Naturen har behandlet
denne Plet af Kloden med saa stedmoderlig Haand, at kun Gru og
Kamp kunne give den Stemningskraft.
Christiansø bestaaer, nærmere beseet, af tre Smaaøer, Christiansø,
Frederiksø og Græsholmen; udenfor ligge endnu endeel mindre
Skjær-holme, som i ældre Tider, før Bebyggelsen, kaldtes Ertholmene.
Den egentlige Christiansø er 1000 Alen lang og 240 Alen bred; paa
den staaer et rundt, stærkt, af Granit opført Fæstningstaarn, med et
Blinkfyr, der sees i en Afstand af henved fem Miil, samt endeel andre
Bygninger og murede Batterier. Den er forbunden med Frederiksø,
som er 500 Alen lang og 250 Alen bred, ved en Flydebro, hvorved
de to Havne, Syd- og Nordhavnen, dannes; den første er 13 Fod dyb,
den sidste dyb nok for de største Orlogsskibe; i det Hele kan der
rummes 30 til 40 Skibe. Paa Frederiksø findes ligeledes et
forhenværende Fæstningstaarn, der af Øboerne i en trang Vending til
Adspredelse i deres Eensomhed stundom er benyttet til Skuespilhuus.
Tillige findes der nogle Kasernebygninger og en Fængselsbygning for
Statsfanger, hvor blandt Andre den bekjendte, ulykkelige Dr. Dampe
maatte offre en lang Række af sine kraftigste Aar, fordi han i Fre-
’ derik VI’s Tid havde nydt af den dengang forbudne Frugt, at tale frit
om Statssager. Græsholmen, noget mindre end Frederiksø, fra hvilken
I den er fjernet 400 Alen — og som forresten næsten slet intet Græs
har — er ikke beboet af Mennesker, men Opholdssted for en Mængde
j Ederfugle, som der bygge deres Reder. Duunsamlingen var i sin Tid
forbeholdt Commandanten som en Forret, for at bøde paa hans ringe
Gage, hvisaarsag Fuglene frededes, til stor Skade for Fiskeriet.
— Al den Muldjord, der findes i de saare smaa, men nette Haver,
er tilført andetsteds fra. En Bekræftelse herpaa indeholder følgende
Optegnelse i Kirkebogen: »1684, den 1ste October reiste Præsten
i Land (o: til Bornholm), for efter Oberst Cucherons Befaling at
begrave tvende Lig i Gudhjems Kirkegaärd. NB. Paa den Tid var
her ingen Jord.«
1855 udgjorde Befolkningen, Besætningen iberegnet, 319 Sjæle;
nu kan den regnes til henved 50 Mennesker, som have deres Erhverv
af Fiskeri og Lodseri. Havnen vedligeholdes som Nødhavn, tilligemed
Fyret, for Statens Regning.
Øernes Befæstning og Bebyggelse begyndtes i Aaret 1684, ved
Admiral Span og Fortificationsoberst Coucheron, med at lægge
Grundstenen til det store Taarn, hvilket gik for sig den 19de Juni. Omtrent
et Aar senere, den 16de Mai 1685, lagdes Grundstenen til Taarnet
paa Frederik8øen. Kongen tog selv det fuldbragte Arbeide i Øiesyn
den 11te Mai 1687, ved hvilken Leilighed han maatte udholde en svær
Storm. Denne Fæstnings Opførelse ansaaes for en saa vigtig
Begivenhed, at der i den Anledning blev slaaet tvende Sølvmedailler,
af hvilke den største omtrent veier 14 Lod.
Om Anledningen til, at en Fæstning reiste sig i det vilde Hav
paa de nøgne Klipper, 8om i tidligere Tider kun bleve gjestede af
Fiskere og Søfugle, fortæller Sagnet Følgende: Kong Carl af Sverig
havde fattet den Beslutning, at befæste disse Klipper, og lod i dette
Øiemed en Søofficeer, forsynet med en forseglet Befaling, som han ikke
maatte aabne, førend han kom paa en vis Høide, stikke i Søen med
en kongelig Jagt. En liden Hund, som Chefen havde med sig
ombord, fik fat paa Papiret med den hemmelige Ordre, og løb med det
hen til en af Skibsfolkene, der var en dansk Mand. Denne aabnede
og læste Brevet, hvorefter han søgte og fandt Leilighed til at undvige
fra Skibet og ilede til Kjøbenhavn. Han gik da lige til Kongen, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
