Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tægter, saa at man endog i 1594 og 95 solgte Kvaderstenene fra den
nedbrændte Kirkedeel, for at vedligeholde det Tilbagestaaende til
Afbenyttelse. ved Gudstjenesten. 1638 opreistes et Spir af 220 Fods
Høide paa Hovédtaaniet; men 49 Aar derefter splintrede Lynilden ikke
blot Spiret, men kløvede tillige tre Bjelker og revnede Murene, hvilken
Ulykke yderligere forøgedes i 1689 ved Spirets Nedstyrtning i en
Storm. Sidste Gang hjemsøgtes Kirken i 1719 af en Ildsvaade, men
har siden den Tid været forskaanet. Imidlertid har man hidtil savnet
baade Midler og Smag til fuldstændig at restaurere den stolte
Bygning, og det ér først i den seneste Tid, at alvorlige Bestræbelser og
Undersøgelser have begyndt at raade Bod paa saadanne Hjemsøgelser,
som alle historiske Mindesmærker ere underkastede ved Tidernes
Om-vexling.
Billedet viser Kirken i sin nuværende Skikkelse, men ved
private Sammenskud og Statsunderstøttelse tilsigtes en gjennemgribende
Restauration saavel i Kirkens Indre som Ydre og en høist nødvendig
Grundreparation. Ved denne vil der da blive draget Omsorg for, at
det meget fremspringende og med Kirkens Buestil kun lidet stemmende
Træværk, som er anbragt der, forsvinder, og at Kirken atter kan
fremtræde ikke blot sin øvrige Storhed men og sin Bestemmelse værdig,
nemlig at tjene til norsk Kroningssted for de skandinaviske Konger.
I vor Tid er den bleven benyttet 1818 til Carl Johans, og 1860 til
Carl XV’s Kroning. Skal denne Skik bevares i sin gamle Form, vil
der vel vanskelig kunne paavises noget til den tilsigtede Alvor og
Pomp mere passende Sted end Throndhjems Domkirke, hvor Krumstav
og Vievand, Røgelsekar og Chorsang spores i den historiske Luft,
Beskueren indaander indenfor disse talende Vidner om den katholske
Kirkes fordums Magt og Rigdom endog i det høie Norden.
”Sophiero” i Skaane.
#
Naar man fra Helsingborgs nordre Havnearm lader Blikket
følge den svenske Kyst langsmed Kattegat, opdager man et vældigt
blaat og guult Flag vaiende stolt over Trætoppene og over flere smaa
Taarnspidser, der med deres Omrids tegne sig paa Horizonten.
Herresædet, som krones af dette prægtige Flag, skjuler sig forresten ganske
bag en tæt Skov, der fra den temmelig høie Landaas strækker sig lige
ned til Stranden. Det er »Sophiero«, Hertugen og Hertuginden af
Östergötlands nuværende Sommerresidens.
Sophiero, som Landskab betragtet, er ikke andet end en
oprindelig Bøge- og Egeskov, med vilde Skrænter og Afsatser med
phantastisk snoede Stier — om Veie i egentlig Forstand kan der
neppe være Tale — med dybe Skygger og med en lille Bæk, som i
alleslags egensindige Slyngninger søger sin Vei ned mod Stranden,
samt endelig med Sundets mørkeblaae Vandspeil saagodtsom ved sin
Fod. Paa en og anden lille Anordning og Udjævning kan man nok
mærke, at Gartneren nylig har været her, men dog med et konstnerisk
Øie og en let Haand; der er af Skoven blevet en Park, men paa en
saa ukonstlet og naturlig Maade, at man her knap aner Spaden eller
Kniven, endnu mindre den forfærdelige »Trærydder«. Medens hele
dette Parkanlæg forsaavidt aldeles har sin egne Charakteer og i
romantisk Skjønhed søger sin Lige, er Slottets, den nye fyrstelige
Sommerresidens’, Beliggenhed maaskee i endnu høiere Grad usædvanlig,
man kunde sige i sit Slags næsten enestaaende. Bygningen er opført
paa et stort Plateau, en rigtig Høislette. Idet man kommer frem
gjennem et lille Skovparti, finder man pludselig foran sig en stor aaben
Plads, en engelsk »Bowlinggreen« af vældige Dimensioner, omgiven af
løvrige Træpartier paa begge Sider. Jordsmonnet tyder paa et
fuldkomment Sletteland, og dep vidtstrakte grønne Eng er flad som et
Stuegulv.
1 Baggrunden af denne, med det* fineste Raigræs bedækkede
aabne Plads, ligger Sophiero Slot. Det er ikke opført i det Slags
Storstil, at man kan anvende Benævnelsen »imponerende« paa det,
men er dog af saa betydelige Dimensioner, at det fuldkomment
»behersker Situationen«, og at det »tager sig ud«, endog paa den ret
anseelige Afstand, hvori det ligger fra Landeveien. Det er fremfor
Alt pikant og af en vis underholdende Eiendommelighed; det vinder
ved at betragtes og betragtes om igjen. Dette er nu Hovedfagaden;
vender man sig fra dennes store Dobbelttrappe tilbage for at kaste et
Blik over Terrainet paa denne Kant, har man vistnok et meget net
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
