Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maleri for sig, men Intet, som kan gjøre Stedet mere mærkværdigt
end særdeles mange andre Herresæder, endog i Skaane. Begiver man
sig derimod Vundt om Bygningen og kommer til dens modsatte
Langside — hvilken Overraskelse! Slottet viser sig her at være lagt
næsten ved den yderste Rand af en Afgrund; det er virkelig neppe
mere end en lille Blomsterterrasse, et fint broget Baand, hvori Navnet
Sophie med ridderligt Galanteri er blevet broderet med Hundreder
af smaa Blomster, det er, sige vi, egentlig ikke mere end denne lille
Terrasse, som skiller Bygningen fra Afgrundsdybet — men dette
Afgrundsdyb er Skoven, den dybe, herlige Bøgeskov, som paa denne
Side sænker sig lige ned til Stranden, og som med sine Toppe (dette
er det Originale og tillige det Naturmærkværdige) danner en grøn
Skraaning oppe fra den Slette, hvorpaa Slottet er opført, længere og
længere ned mod Havet. Og lige ud over den sænkede Skov møder
Øiet Sundet, opfyldt af Seilere, den danske Kyst, der herfra ved et
optisk Bedrag næsten tegner sig saa nærliggende, som om den blot
var et Bøsseskud borte, Kronborgs Odde, som seet fra denne Side
stikker langt ud i Søen og med yderst skarpe Linier skiller sig fra
sin Baggrund. Oppe fra Slottets Vinduer, Balconer og Terrasser har
man naturligviis hele dette Maleri næsten lige for sig, endnu langt friere
og mere storartet end nede ved Bygningens Fod, og kaster man saa
herfra Blikket ned under sig, seer man ud over lutter Løvkroner;
disse Bøgeskovens blødt afrundede Kupler danne tilsammen en eneste
stor, sammenhængende Tempelhvælving. Der ligger noget
Hersker-mæ8sigt og i Sandhed Fyrsteligt i paa denne Maade at see lutter
Kroner ved sine Fødder; det er en stolt Nydelse, men som Slottets
høie Eier forresten paa den elskværdigste Maade gjerne deler med
enhver Besøger.
Med Hensyn til Slottets Indre er der først og fremmest een
Ting, man bliver opmærksom paa; det er en Simpelhed, som fra det
Største til det Mindste har havt Smagen til Ledsager og Raadgiver.
Slottet har naturligviis sine »Saloner«, sine Modtagelsesværelser,
hvor man let mindes om, at man ikke befinder sig hos en almindelig
Privatmand; men med Undtagelse af disse Gemakker, der mere specielt
ere indrettede paa at »repræsentere«, indeholde de enkelte Etager
egentlig blot Cabinetter, Boudoirer, Smaaværelser i den nydeligste Stil,
som f. Ex. Hertugens henrivende Arbeidsværelse med sin lille Balcon,
pikante Taarnværelser o. s. v. Draperier og Gardiner ere luftige, lette,
sommerlige, men ikke af Silke, og endnu mindre af Fløil; Alting er
fuldstændigt, Intet overflødigt. De enkelte »Gjesteværelser« fremvise
blaudt Andet i denne Henseende et virkeligt non plus ultra af Comfort
og Simpelhed i den hyggeligste Forening, man kan tænke sig.
Biskopsudden ved Stockholm
er Navnet paa en fra Djurgårdens sydlige Kyst fremspringende Pynt.
Hvem af Kirkens Dignitarier Stedet skylder sit nuværende Navn, vides
ikke; tidligere hed det Bergsjölund og tilhørte General, Baron Sprengt
-porten, som blev forlenet hermed af Gustaf den Tredie. I Læ af
Djurgårdens Klipper og Skove, men aaben for Middagssolen frembyder
Skrænten af Biskopsudden en frodig Vegetation og en Samling af
smukke Løvtræer; en rigere Blomsterflor og sjeldnere Træer træffer
man, naar man træder ind i den lille Have, som ved et lavt Stakit
skilles fra Veien. Haven hører til en smuk Villa, et Slags Alpehytte,
bygget efter Th. Anckarsvärds Tegning og tilhørende den udmærkede
Læge, Professor Malmsten. Fra Husets Balcon har man en herlig
Udsigt over »Farleden« (Seilløbet) med de talrige Fartøier, som søge
til eller fra Stockholm til det skraas for liggende Danviken, ved den
sydlige Forstad, Härtholmen og Siklaö — en Udsigt, der alle andre
Steder end i den paa smukke Udsigter saa rige Stockholmsegn vilde
gjøre Biskopsudden til et almindeligt Valfartssted. Efter et bekjendt
Bjerg ved Luleåelven hedder Villaen Qvickjock, hvilket Navn skal
skyldes Kongen selv. Nedenfor dens Have er en bred Landgangsbro,
hvor saavel Enkedronningen som den regerende Dronning ved deres
Ankomst til Sverig steg i Land, for derfra i festligt Optog at begive
sig gjennem Djurgården og Hovedstaden til det kongelige Slot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
