Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Parti fira Liabrochausséen.
Den Reisende, som for første Gang besøger Christiania, vil
vistnok finde sig tilfredsstillet med Hensyn til Omegnens Skjønhed,
selv om han kommer med meget store Forestillinger, og han vil
indrømme, at Christianienserne med ligesaa megen Ret ere stolte af deres
Byes afvexlende couperede Omegn, med dens smaa Furuholte og af
tæt Granskov dækkede Aase, som Kjøbenhavnerne af deres Dyrehave
og Strandvei, og Stockholmerne af Djurgården og Mälaren.
Blandt de forskjellige Udflugter, enhver Fremmed foretager, er
der de to, som særlig fæste sig i hans Hukommelse og danne to af
hans Dagbogs — at sige hvis han fører en saadan — allersmukkeste
Blade. Den Ene, Veien over Sandvigen og Svangstranden til
Ringe-riget, er allerede bleven skildret i denne Samling; af den anden leveres
her et Billede. Medens Sandvigsveien gaaer i Nordvest fra Christiania,
fører Liabroveien i sydostlig Retning, og udgjør den første Deel af den
store Kongevei, som over Drøbak, Moss og Frederiksstad i Idde
Præstegjeld fører ind i Sverig.
I daglig Tale kaldes Liabrochausséen »den nye Vei«, og
dette Navn vil altid minde om, at den var det første større
Chaussée-anlæg, som afløste de gamle, mindre bekvemme Landeveie. Den blev
anlagt i Aarene 1849 og 50 af den allerede fra de storartede Veianlæg
ved Gallerne og Vindhellen paa FileQeld saa høilig fortjente
Ingenieur-Captain Finne, senere Toldkasserer paa Moss, og er et af de
smukkeste Veiarbeider i Landet, om det end senere er overgaaet af
Svang-strandsveien i Ringeriget og Kvamskleven i Valders.
Den Reisende, som nu befærder den, kommer dog ikke for
Veiens egen Skyld, om han end skjenker den sin Tak, naar han vel
er skranglet ud af Oslos brolagte Gader, men for at nyde dens smukke
Udsigt og storartede Omgivelser. Chausséen gaaer langsmed
Bunde-fjorden indtil Lian, hvor den efter en kort Bue ad Nordost til paany
fører i sydlig Retning. Paa dens venstre Side hæver det 500 Fod
høie Egeberg sin skovklædte Ryg, i hvis Sider Veien er mineret ud,
medens den forhen i steile Buer gik over Bjerget, og følger den henved
en god dansk Miil; paa den høire seer man de yndigste Strandpartier
med smaa skovdækkede Holme og en Masse Landsteder titte frem
mellem Træerne. Af Landstederne er vistnok især eet adskillige Rei-
sende bekjendt, nemlig det for sin maleriske Beliggenhed berømte
Kongshavn, hvor Expeditionschef H. Nissen, en af Norges mest
fremragende Skolemænd, har sin Bolig. Paa den yderste af hine Holme
har Regeringsadvocat B. Dunker sin Sommerbolig. Vender man sig om,
seer man stadigt Christiania hæve sig terrasseformet i Veiret, med sine
hvide Huse og sin af Skibe opfyldte Havn. Saaledes snoer Veien sig
langs Stranden henimod to Miil, indtil Gaarden Lian, som har givet Veien
dens Navn. Det er en stor, gammel Træbygning, som i Aarrækker har
tilhørt Familien Ingjer, der eier betydelige Skove i Omegnen og et stort
Savbrug en Fjerdingvei længere ud. Ved Lian forlades Bundefjorden.
Veien dreier ind i mørke Granskove, snart indeklemt mellem steile
Klipper, snart snoende sig langs med dybe Skovsøer; kun hist og her
sees en lille Huusmandsplads; det er en alvorlig, næsten melancholsk
Egn. Om Vinteren er her tidt livligere; da møder den Reisende lange
Rækker af Plankevogne, som langsomt drage ind til Byen med den
færdigskaarne Last, og saa er der god Anledning til at see det Liv,
Asbjørnsen beskriver i en af sine, ved Juul 1866 udkomne Fortællinger.
Billedet er imidlertid taget nærmere Byen, hvor man endnu
stadigt kan see det gamle Akershus med sine Taarne og høie Mure,
og over Byen det kongelige Slot, som i Afstand imponerer saavel ved
sin Beliggenhed som ved sin Størrelse. I Baggrunden sees Kolsaas
og Skaumsaasens lange Fjeldkjede.
Bergen.
Allerede fra den graae Oldtid har Bergen været Sæde for
Norges store Fiskehandel, og tidligt dannede der sig her i en rig Dal,
ved en god naturlig Havn, en Markedsplads for de store Fiskerier langs
Vestkysten; men dens egentlige. Historie som By skriver sig fra Aaret
1070, da den blev anlagt af den fredelskende Olaf Kyrre, som afstod
Grund til Byanlæg, og bestemte Stadens Grændser. Af den rige
Græsgang mellem nøgne Bjerge, som Stedet forhen havde ydet, fik den
sit Navn, Bjørgvin, som i Aarenes Løb forandredes til Bergen.
Den tiltog hurtigt. Den ypperlige Havn, som er beskyttet mod
Storm ved høie Fjelde og en Række Øer, der ligge i Indseilingen,
Vaagen kaldet, gjorde den hurtigt til Sæde for en rig og mægtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
