Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjøbmandsstand og dea trivedes og voxede under dygtige Kongers
Beskyttelse. Selv de blodige Borgerkrige, som i over hundrede Aar ødelagde
Norge, kunde ikke standse dens Fremgang. Vel gik den ikke fri for
Borgerkrigenes Rædsler; tvertimod, dens vigtige Beliggenhed og Rigdom
gjorde den til et Tvistens Æble meliem de forskjellige Partier, og
ligesom Throndhjem selv blev dens Besiddelse bestridt baade af
Birkebeinere og af Heklunger og Bagler. Mangen blodig Dyst farvede
Vaagen8 Vande, og ogsaa til Lands stod der mangt et Slag paa de
lange Sletter Syd for Byen. Baade Harald Gille og Sigurd Slembe,
Erling Skakke og den snilde Sverre have i Bergens Omegn forsvaret
deres Ret til den gyldne Krone.
Endelig afløste en lang Fred Borgerkrigene, og det Aarhundrede,
som efterfulgte disse, blev ligesom hele Norges lykkeligste Tid ogsaa
Bergens. Sammen med Oslo og Throndhjem deelte den Æren at være
Residensstad, og i dens prægtige Kongsgaard, det største og smukkeste
Træhuus, som nogensinde var reist i Norge, sade de Konger, der
bragte Norge dets største Hæder og Magt. Her udrugede Sverre,
denne Norges Frederik II, under Modgang og Oprør sine store Planer,
og her holdt Hakon Hakonsön, kaldet den Gamle, sit prægtige Hof,
efter at han paa det store Rigsmøde, som her blev holdt i Aaret 1223
mellem de tre Kongsemner, der gjorde Fordring paa Kronen, af
Høvdingerne og Biskopperne var erklæret eneberettiget til hele Norge. Hid
kom Gesandtskaber baade fra England og Frankrig. Paven tilbød ham
Keiserkronen, og Ludvig den Hellige Overanførselen over et forenet
norsk-fransk Korstog. Det var Bergens mest glimrende Tid.
Men Handelen, som havde hævet Bergen, blev ogsaa Kilden til
dens Ulykker. Som overalt paa den Tid blev Handelen fremmet ved
Privilegier og Monopoler. Først var det kun Bergens Borgere, der
vare eneberettigede til at drive Handel paa Nordland, Finmarken,
Grønland, Island og Vesterhavsøerne. Men snart lokkede Handelen en
heel Deel Fremmede til Bergen; paa »Bryggen«, det egentlige
Handels-kvarteer og en lang Tid Hoveddelen af Byen, nedsatte sig tydske,
skotske, engelske og hollandske Handelsmænd. Tractater bleve sluttede
baade med England og Liibeck, og 1278 med Hansa’en. Endnu beholdt
imidlertid Bergenserne selv den bedste Deel af Byens Handel. Men
Privilegierne bleve ofte forandrede og fornyede, og Hanseaterne, der
vare baade driftige og snue, bleve her, som overalt, den stærkeste Part,
saa at tilsidst al Handel gik over til dem, og da de først havde faaet
fast Contoir, 1445, spillede Hanseforbundets Svende fuldstændigt Herrer i
Byen. Vel søgte Christian II 1509 at tæmme dem, men under den svage
Vincent Lunges Commandantskab fik de atter Magten, og øvede Mord
og Rov mod Byens Borgere og fremmede Handelsmænd. Det var en
forfærdelig Magt de havde, og de vildeste Udskeielser gik ustraffede
hen. De tydske Haandværkere (de vyff Ambten) og Hanseaterne gik
endog saa vidt, at de i 1523 stormede Slottet og udplyndrede baade
det og Byen. Deres Kvarterer vare ved Mure skilte fra den øvrige
Deel af Byen, og det tilstededes Ingen, uden deres Tilladelse, at
betræde deres Grund. Endogsaa Christian U, der som Statholder i 1507
opholdt sig i Byen, formeente de at komme indenfor, da han vilde
begive sig ind i deres Kvarterer for at undersøge en Mordsag.
Tilsidst gik dog deres Overmod for vidt, og da den dygtige
WalkendorfF i 1556 blev Commandant paa Bergenhuus, optraadte han
med megen Kraft imod dem, og ligeledes modarbeidede hans Eftermand
Erik Rosencrantz dem. Efter et Møde i St. Mariæ Kirke den 29de
April 1559 bestemte WalkendorfF deres Skjebne, og ved Odense-Recess
af 1560 blev deres Magt knækket for stedse, og det især ved at der
aabnedes Borgerne i Bergen fri Concurrence med Hansa’en, der nu
maatte betale Skatter og udrede høiere Told og Accise end Byens
Befolkning. Nu gik det efterhaanden, om end langsomt, tilbage med
Tydskerne, og i Aaret 1754 var der af alle Contoirene paa Bryggen
kun fire i Fremmedes Hænder. I 1763 gik de sidste af disse over i
Bergensernes egen Besiddelse; saaledes havde Bergenserne efter 400
Aars stadige Concurrence endelig deres egen Byes Handel, og paany
sendte de Norges Fiskeriproducter rundt om i, ja endog udenfor Europa.
Ronneby og Diupadal i Blekinge,
I Medelstads Herred i Landskabet Blekinge ligger Byen Ronneby.
Staden nævnes allerede 1340 og var dengang en anseelig By; i 1564
indtoge Svenskerne den og gjorde et betydeligt Bytte, hvorved den led stort
Tab. Men endnu mere sank den i Betydning, da Carlskrona anlagdes,
og Carl XI befalede, at Indbyggerne skulde flytte derhen. Men i een
Henseende kunde den ikke tabe, og det var med Hensyn til sin
Beliggenhed. Ronneby-Aaen slynger sig rundt om Byen, der — som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
