- Project Runeberg -  Nordiske Billeder. Prospecter fra Danmark, Norge og Sverrig i Traesnit med Text / Bind 3 /
8

(1866-1875)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den lille By Falun ved dets Fod, men ogsaa over en ikke ringe Deel
af Omegnen, og overalt hvor den naaer hen, sygner og døer
Plante-væxten efterhaanden. Mennesket taaler bedre denne Luft, men den
bleger Kinden noget; til Gjengjeld beskytte disse Dampe Byen mod
smitsomme Sygdomme.

Rigsforsamlingshuset i Stockholm.

Paa Billedet fremstille Stat og Kirke sig, saaledes som man
holder af at see dem, Side om Side, lig et ædelt Sødskendepar. Den
Ene trænger til at have den Anden til Formuur og Støtte; de kunne
i Livets Tilskikkelser ikke skilles ad uden at skade det samlede
Indtryk af det smukke Billede, de i Forening gi ve.

Af dem, der kjende Noget til Sammensætningen af det nye
Parlamentshuus i Stockholm, gives der vist ikke Faa, der
paa-staae, at det er altfor lappet, til at det i Længden kan hænge sammen,
og at den gamle Kirke, saa forfalden som den er, ikke indeholder
alle de fornødne Garantier for sin Bestaaen. Men hertil svarer den
svenske Skjald:

• Stoftets former äro många,.

Det guddomliga ftr ett«.

Nye Templer opstaae paa Ruinerne af dem, der ere sunkne i
Gruus, og aabne deres Porte himmelvidt for de fromme Skarer, som
see sig udelukkede fra de gamle til Undergang dømte Kirker; skulde
altsaa Rigsforsamlingen tinde sin nye Bopæl for trang, er dette kun
een Grund mere til Repræsentationsrettens yderligere Udvidelse, hvoraf
Opførelsen af et nyt Parlamentshuus efter den berømte Rudbergske
Tegning vil blive en naturlig Følge.

Rigsforsamlingshuset er imidlertid et lille Underværk i
Bygningsfaget, idet det er blevet om-;, paa- og sammenbygget, indrettet,
decoreret og fuldstændigt udstyret i Løbet af sex Maaneder. Thi
Dagen efter den sidste Stændersammenkomst ved Midsommerstid 1866
begyndte man at rive Taget ned paa det saakaldte Rigets Stænders
Huus og det Hebbeske Huus, og allerede den 19de Januar 1867 aabnede
Kong Garl høitideligt den første Rigsdag efter den nye Statsordning.

Tegningerne til Parlamentshuset, saaledes som det nu staaer
færdigt, ere udførte af Architekten Abom, der med Opfindsomhed og
Smag har iværksat den vanskelige Opgave, at forene de to Bygninger,
hvis Vinduer ikke engang laae i Høide med hverandre. Facaden mod
Riddarholmskirken prydes af en af et Par Søiler baaren Portal,
Blomster-forziringer m. m., og paa Frontespicen af Rigsvaabenet med et Par
kolossale Løver til Skjoldholdere. Den første Etage af det fordums
Rigets Stænders Huus er nu saaledes indrettet, at Statsudvalget har
faaet sit Locale i Præstestandens forrige Forsamlingssal, hvorimod
Statsudvalgets tidligere Sal i samme Etage er bleven indrettet til
Førstekammers Bureau. Husets . anden Etage optages af Salene til
begge Kamrenes Plenarmøder; tir det første Kammer er Opgangen i det
gamle Stæuderbuus, til det andet maa man gaae ad Trappen i det
Hebbeske Huus.

Første Kammer, der har 25 Vinduer i to Rækker over hinanden,
og andet Kammers Forsamlingssal, der har 22 Vinduer, ligne begge
hinanden i Indretning og Decoration; de have lystmarmorerede Vægge,
inddeelte i Felter, og en smagfuld Frise med en Egeløvsguirlande; i
dem begge er der Gallerier med omtrent 200 Siddepladser. For
Opvarmning og Luftvexel er der sørget ved særlige Apparater.
Repræsentanternes Pladser bestaae af Tabouretter med fast Rygstød, hvorpaa
der er anbragt en Pult til den bagved Siddende; i første Kammer er
der Siddepladser til 140 Personer, i andet Kammer til 200.
Formandsstolen er paa en Forhøining ved Salens Ende.

Det Hebbeske Huus’ Stueetage optages af en Café og et
Restaura-tionslocale. Paa første Sal er der Klub med Læse- og Rygeværelser
samt en Bevertning. Paa anden Sal er Indgangen til andet Kammer
og dette Kammers Bureau, samt Conversations- og Læseværelser.
Denne Fløi med sin frie og livlige Udsigt over Munkbrotorvet, med
Forbindelsesbanens Trafik i en nær Fremtid lige under Vinduerne, med
sin rige, smagfulde og bekvemme Indretning, samt Café og
Restaura-tionslocale, bliver uden Tvivl Rigsdagsmændenes kjæreste Opholdsted
i de Timer, naar Pligten ikke kalder til Møde i Salen eller i Udvalget.

Udgifterne til Forandringerne og Påabygningerne have udgjort
omtrent 150,000 Rd. Svensk; men heri er ikke medregnet Summerne
til Varme- og Luftvexleapparaterne, samt til Værelsernes Udstyr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordbilled/3/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free