Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frederiksborg.
Den sjeldent smukke Natur, der er et Særkjende for det
nord-østlige Sjælland, har givet vore Konger Anledning til der at opføre
endeel Slotte, af hvilke dog ikkun faa have seet Aarhundreder
glide hen over sig. Thi Tidens nagende Tand har tilintetgjort de fleste
af disse Fortidens pragtfulde Mindesmærker og det stolteste af dem
Alle, Frederiksborg, i Sandhed en Kongeborg, der i sig rummede
Aarhundreders Skatte af Konst og Pragt, truede en rasende Ilsvaade
den 17de December 1859 med næsten ganske at opsluge. Derfor var
Tabet af Frederiksborg et Slag. der ramte hele Nationen, og Landets
ypperste Sønner i Bygningskonstens mange Grene rakte hverandre
Haanden til Kongeborgens Gjenopførelse, for at det kun for en Stund
kunde hedde: »fuit Ilium«.
Frederiksborg har gjennemgaaet et Slags Udvikling næsten ligesom
et Menneske: i sin Barndom var den en lille Bolig for Herluf Trolle,
der her levede paa »Hillerødsholm« — som den da hed — naar Kongen
ikke kaldte denne dygtige Søhelt til en Dyst paa Havet. Senere flyttede
han til Herlufsholm, da Frederik II ved et Mageskifte af 1ste Juli
1560 overtog Hillerødsholm og i dets Sted opførte en Kongeborg, der
bar Bygherrens Navn; dog denne Slottets Ynglingealder varede kun
til det fik en ny Hersker i Christian IV, der nedrev sin Faders Værk
og næsten fra nyt af — kun to Taarne bleve nemlig tilbage —
grundlagde Frederiksborg og fuldførte den i Aarene 1602—8. Slottet thronede
saaledes som en Kæmpe, der værdigt repræsenterede den Mand, som
var bleven Verdensborger der i Aaret 1577.
Det Ydre, Frederiksborg havde indtil Branden, var næsten det
Samme, som Christian IV havde givet det og som det senere har
gjen-erholdt; paa tre Holme hviler denne majestætiske Bygning i sin
nederlandske Stil af røde Muursteen med Sandsteensprydelser. Fra Byen
fører Veien over Broen gjennem det høie, slanke Porttaarn ind i den
ydre Slotsgaard, hvorfra man har et særdeles godt Overblik over de
forskjellige Slotsfløie; i dette Gaardsrum — i fordums Dage
Udgangspunktet for de kongelige Jagter — hersker der nu en Stilhed,
som minder Beskueren om, at han befinder sig i en Ruin. Den indre
Gaards Sider danne en Fiirkant, paa hvis ene Side findes Porten, der
fører ind dertil; den venstre Fløi rummede Riddersalen, hvis Gulv og
Kaminer imponerede ved deres sorte og hvide Marmor, medens fine
Gobelinstapeter bedækkede de 77 Alen lange og 21 Alen brede
Vægge. Under Riddersalen indtager Slotscapellet — nu Byen
Hille-røds Sognekirke — hele Stueetagen, og den ædle Renaissancestil,
hvori den er holdt, gjør den til Slottets eneste nuværende Prydelse;
det smukt hvælvede, blaae Loft med de utallige Guldstjerner passer
godt til de Alabastfigurer bærende Stolestader, der ligesom Dørene
smykkes af Træindlægning, og bidrage deres til, at ikke Alteret,
Orgelet og Prædikestolen forekomme En overlæssede ved de rige
Sølv-forziringer. Dog Riddersalens og de øvrige Værelsers talrige Prydelser
har den røde Hane fortæret, og Frederiksborgs nuværende Smykke er
af en mere udvortes Natur; den bestaaer i de prægtige Skove, der
overalt omkrandse Slottet. De slanke Taarne, der speile sig i
Slots-dammen, byde Beskueren et herligt Billede, naar man begiver sig op
paa Jægerbakken med dens græsrige Terrasser, imellem hvis smukke
Blomstergrupper prægtige Spadseregange slynge sig. Selv om
Frederiksborg stod paa en Hede uden dette Skovpanorama om sig, vilde den
dog som Ruin have sin store Betydning; nu derimod bereder Naturen
saavel Øiet som Sindet en Forfriskning, og Interessen fængsles ved
Slottet, hvis Gjenopførelse i uforandret Skikkelse paany har vakt et
af Fortidens plastiske, charakteristiske Minder til Live.
Vandfaldet Godafoss i Island.
Det herlige Vandfald Go5 afos s dannes af Skjålfandafloden,
der er en af de større Floder i Island, og flyder igjennem en Strækning
af omtrent 24 Miil. Navnet Goöafoss betyder rimeligviis Gudefossen
eller Gudernes Vandfald, da det ikke er urimeligt, at de hedenske
Guder, til hvis Ære der i Nærheden var reist et Tempel eller hof,
som det dengang kaldtes, have havt Forkjærlighed for Fossen. Man kan
ogsaa aflede dens Navn af det islandske Ord go3i, som var Benævnelsen
for en islandsk Høvding, som havde Jurisdiction (goöorö). En saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
